This post is also available in: English
Ekstasen rammer sammen med underskriften på investeringsaftalen, men den kan hurtigt veksles til en tur i kulkælderen, hvis produktudviklingen slår fejl eller markedet vender.
Alle iværksættere oplever store op- og nedture. Dem sætter vi fokus på i “Iværksætterrejsen”, hvor en inspirerende iværksætter hver uge får mulighed for at dele deres oplevelser, udfordringer og triumfer fra startuplivet.
Hvad er det, du kommer fra, som har gjort, at du er endt der hvor du er nu?
Jeg kommer fra en baggrund indenfor musik-, film- og senere byggebranchen, men jeg startede som iværksætter i 2016, og arbejdet indenfor tech i 8 år. Jeg stiftede virksomheden Canvas Planner i 2014, som senere blev en del af virksomheden Future Work.
Min nysgerrighed og min lyst til at lære nyt, har drevet mig fremad og gjort, at jeg stadig er iværksætter. Personligt er jeg glad for tryghed, men jeg har også en naturlig portion af skepsis, som muligvis adskiller mig lidt fra den klassiske iværksætter. Det gør mig nok en lille smule tilbageholdende, men til gengæld er jeg i nogle sammenhænge risikovillig, som kompenserer lidt for det.
Det har gjort, at jeg i dag har teamet op med min søster Nanna Ulsøe, der passer godt ned i kassen “som den klassiske iværksætter”. Og sammen med vores tredje founder Nanna Munkholm, som jeg mødte gennem netværket “female founders and creators,” startede vi AI-virksomheden Roccai i 2022.
Hvad er én ting, du har lært af din rejse som iværksætter, som du gerne vil give videre til andre?
Én ting som skiller sig ud blandt alle de ting, som jeg har lært på min rejse som iværksætter er at være i stand til at lukke for tanker, som ikke skal fylde nu og her. Det er krævende at være iværksætter, hvorfor det er vigtigt. Det kunne jeg ikke i starten, men har lært det hen ad vejen.
Læs også: Tre lovende AI-Startups: De er værd at holde øje med
Jeg bruger selv en teknik, hvor alt det jeg spekulerer på så bliver proppet ned i en kassen, hvorefter jeg sætter mig på den så den ikke åbner sig når jeg ikke skal bruge den. Jeg bruger det særlig inden jeg skal ud at tale foran en masse mennesker, eller når jeg sidder om aftenen sammen med min familie.
Hvis jeg ikke havde lært det, ville jeg nok ikke sidde her i dag fordi ville have udbrændtheden indhentet mig.
Hvad er de tre største “fuck-ups,” du har lavet på din rejse?
Det er svært for mig at entydige svar på, men min første fuck up er, at jeg i en tidligere startup brugte for lang tid med noget, som ikke kunne skaleres op. Jeg har lært, at man skal være kritisk omkring at få lukket noget i tide.
Jeg har haft tendens til, at have for stor tiltro til andre. Man møder mange mennesker på sin vej, og det er vigtigt ikke at have alt for meget tiltro til alle man møder. Det har jeg brændt fingrene på, og har lært at det er vigtigt at bevare en naturlig skepsis.
Man skal kunne håndtere fejl. Det kunne jeg ikke i starten. Jeg brugte for lang tid med at slå mig selv oven i hovedet, og det begrænsede mig meget. I dag ser jeg dem som noget positivt, fordi jeg får ny viden, som kan bruges fremadrettet.
Hvis du kunne give dig selv tre råd, inden du sprang ud som iværksætter, hvilke ville de være?
Jeg ville gerne have vidst inden jeg sprang ud som iværksætter, at man altid skal have hvad er bedst for forretningen for øje, så følelserne ikke tager over. Uenigheder vil uden tvivl opstå, men man skal tage sig selv ud af ligningen, så beslutningstagningen kan foregå langt mere smertefrit.
“If you going to eat shit, don’t nipple” – Hvis der er noget man bare slet ikke har lyst til, så se bare at få det gjort med det sammee, ellers hober det sig bare op. Det er stadig ikke noget jeg er god til, men jeg arbejder med det.
Jeg ville gerne have vidst fra starten af, at jeg skal tro mere på min mavefornemmelse. Man skal selvfølgelig lytte til råd fra andre, men det er vigtigt at have sig selv med. Hvis ens mavefornemmelse ikke er der, så skal man ikke gøre det. I sidste ende står man selv på mål for de beslutninger man træffer.
Hvad skal der ske herfra?
Jeg vil blive ved med at bygge videre på Roccai. Vi har et fantastisk team, som udover Nanna og Nanna består af 5 medarbejdere. Derudover har jeg som mål, at fortsætte med at lære og blive ved med at være nysgerrig, for det er det som driver mig.
Det er helt fantastisk at stå op og lære nyt hver dag, sammen med et fantastisk team. Så det vil jeg blive ved med.