You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Lunar kan nu kalde sig dobbelt unicorn

Will Ferrell er investor i Lunar.
Udfordrerbanken Lunar har rejst endnu en trecifret millioninvestering. Det har også hævet bankens værdi, så den nu er mere end to mia. dollars værd.

Som regel kaldes virksomheder, der er én mia. dollars værd uden at være børsnoteret, for unicorns. Derfor må virksomheder, der er to mia. dollars værd, være dobbelt unicorns.

Den danske udfordrerbank Lunar har netop lukket endnu en investeringsrunde, hvor der i alt blev rejst 520 mio. kroner. Ifølge mediet Tech Crunch har Lunar derfor nu rundet en værdi på to mia. dollars, og kan altså nu kalde sig dobbelt unicorn.

Nyheden om den nye investeringsrunde kommer i kølvandet på en række andre nyheder fra neobanken.

I februar meldte Lunar ud, at banken vil lancere en krypto-platform – et marked som de mere etablerede banker endnu ikke er gået ind på. Derudover vil banken også tilbyde B2B-betalinger for små og mellemstore virskomheder. Endeligt er Hollywood-stjernen Will Ferrell trådt ind i Lunars ejerkreds, som han nu ejer mindre end fem procent af.

Lunar kigger dog allerede nu mod den næste investeringsrunde – bankens Serie E-runde. Det forventes, at runden lukker i maj, og at investeringen vil drive Lunars værdi endnu højere op.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY