Pesticidfri, kontrolleret klima og bynært. Der er nogle klare fordele ved at flytte landbruget indendøre i vertikale farme, og markedet spås en stor fremtid. Også i Danmark er startups igang med både at bygge farme og teknologi til det spirende marked.

Jens Krogshede ville egentlig bare dyrke tomater og agurken på terrassen som så mange andre gør det. Men med en baggrund som udvikler i startupmiljøet rykkede det botaniske projekt sig hurtigt i en digital retning.

”Det startede ud med den klassiske tomat og agurk på altanen. Men så kom der hydroponik ind, og jeg byggede mit eget lille system derhjemme. Jeg fandt ud af at man kunne fjerne jorden – og ikke behøvede at slæbe det op på 4. sal i København. Og så kunne man købe LED-lamper, så man ikke behøvede være afhængig af solen,” forklarer Jens Krogshede.

Det blev hans vej ind i ’vertical farming’. For det lille hjemmeeksperiment viste nogle fordele ved et digitalt, indendørs landbrug.

”Jeg groede et bok choy-kål, og jeg gik helt automatisk ind og vaskede det, inden jeg skulle bruge det. Og jeg tænkte: Hvorfor? Det har aldrig set jord eller pesticider – det er så rent, som det overhovedet kan være. Det var stort og flot – og det smagte fantastisk. Det var sådan en øjenåbner for, hvad man kan gøre,” forklarer Jens Krogshede.

Det blev i sidste ende til startuppet ‘Nabo Farm’ sammen med medstifteren Sebastian Dragelykke. Siden 2018 har de haft 500 kvadratmeter mark indendørs i et tidligere autoværksted på Frederiksborgvej i Københavns nordvestkvarter. Og med udgangspunkt i den nye landbrugsform sælger de i dag grøntsager og krydderurter til en lang række prominente københavnske restauranter – flere med Michelin-stjerner – som Alchemist, Aamanns og Jordnær.

Jens Krogshede (til venstre) og Sebastian Dragelykke - de to stiftere af Nabo Farm.
Jens Krogshede (til venstre) og Sebastian Dragelykke – de to stiftere af Nabo Farm.

Den første vertical farming-unicorns er skabt

Grundlæggende er ideen bag det vertikale landbrug, at man udnytter højden i stedet for kun at dyrke i ét plan på vidtstrakte marker. I praksis betyder det, at man flytter landbruget indendørs, arrangerer planterne i lag – fx på hylder i reoler. Her kan man styre vand og lys præcist modsat de tilfældige forhold udenfor.

Ideen er langt fra ny, men i takt med at LED-lys og andre tekniske komponenter er faldet i pris, har den fået en opblomstring. Både rundt omkring i Danmark, men også ude i den store verden.

I følge analysevirksomheden ’Allied Market Research’ har markedet for vertical farming nået en størrelse på 2,2 mia. dollars i 2018. Det forventes at vokse til 12.77 mia. dollars i 2026, og Europa spås at få den største del af væksten.

Det har da også allerede fået venture-kapitalisterne til at kaste sin kærlighed – og millioner af dollars – efter unge virksomheder, som er i gang med at bygge teknologiske mega-farme indenfor. Blandt andet ’Plenty’, som med 400 mio. dollars i investeringer har opnået unicorn-status, og AeroFarms som har rejst i omegnen af 238 mio. dollars.

Herhjemme er stadiet mere beskedent. Én af de nystartede farme er Novefa fra Aalborg. Men de ser nogle trends i tiden, som får dem til at tro på en lys fremtid for dén slags landbrug i Danmark. Selvom planterne gror i et kontrolleret miljø indenfor, behøver det nemlig ikke blive sat i bås med ’frankenfood’. I hvert fald ikke, når det dyrkes uden pesticider og med langt mindre vand.

”Det er helt klart en fordel at gøre det på den her måde ift. bæredygtighed. Mange steder kunstvander man markerne, og der kan vi spare 95-98 procent vand, fordi planterne optager alt det vand, vi giver dem – intet fordamper eller går til spilde,” forklarer Matias Holch Christensen, der er CEO og medstifter af Novefa.

Matias Holch Christensen, der er CEO og medstifter af Novefa
Matias Holch Christensen, CEO og medstifter af Novefa.

Og selvom solen trods alt forbruger mindre strøm en selv de mest effektive LED-lamper, mener han, at der alligevel spares energi ved ikke at hente eksotiske grøntsager hjem fra fjerne lande.

”En af vores kunder får basilikum fra Israel – så på transportrelaterede CO2 kan vi jo spare 99,5%,” siger han.

Præcisionsproduceret grønt

Hvor de amerikanske konkurrenter allerede tester mega-farme som i høj grad drives af robotter, er Nabo Farm startet anderledes småt. Fra start har udgangspunktet nemlig været at skabe en lille, men kommerciel bæredygtig farm, som kan være et levebrød for de to stiftere og et par medarbejdere. Først hvis det lykkes, vil de skalere.

Siden starten for to år siden er de to stiftere da også kommet tættere på, hvilke salgspunkter der tiltrækkerne kunderne til det atypiske landbrug. Bæredygtighed er ét svar, men det handler også i høj grad om konsekvent kvalitet i produkterne og muligheden for at skræddersy ordrer, hvor varerne er meget ens.

”Vi har jo den kæmpe fordel, at vi dyrker alt hydroponisk og i etager med LED-lys. Vi gør det indenfor i et rum, hvor vi har fuld kontrol over klimaet. Så hos os er det altid det perfekte klima for de planter vi dyrker. Midt om vinteren kan vi dyrke sommerfriske ærteskud og basilikum. Det giver os en kæmpe fordel. Og når vi sætter noget i produktion, er det præcis det, der er behov for. Har vi brug for 1,2 kg af noget, er det det, vi producerer,” forklarer Jens Krogshede.

Først når de får en bestilling ryger den i produktion. Ordren omformuleres til nogle små arbejdsopgaver gennem et stykke software, som Nabo Farm selv har udviklet – det vil sige find de her frø, vej op, put dem i plantebakker, set til forspiring, vand på den her måde, sæt under det her lys, stil temperaturen sådan. På den måde foregår det på samme måde hver gang.

”Meget af det her med at gro er at have et godt katalog af opskrifter over, hvordan man gror bedst. For selvfølgelig ville kunderne ikke købe vores produkter, hvis ikke de var skide gode. Og en af de ting, der er med til at gøre det skide godt, er det, som urban farming kan: Det kan ligge rigtig tæt på slutbrugeren. Vi ligger i cykelafstand fra de fleste af vores kunder, og det gør, at når de modtager deres grønt, er det ikke mere end en time siden, det er høstet,” siger Jens Krogshede

Er du nysgerrig på, hvordan en vertikal farm ser ud fra indersiden, har Nabo Farm optaget en timelapse, der viser opbygningen af deres farm over 12 dage.

Fuld kontrol over klimaet

I den anden ende af landet, Aalborg, har de to stiftere af Novefa også en beta-farm kørende, som snart skal skaleres op i to stalde på hver 250 kvadratmeter, de har fået lov at låne.

I stedet for at bruge hylder på en reol for at udnytte højden i deres vertikale farm, vil de gro planterne på høje tårne, som de gror ud af siden på. Og ambitionerne er, at kunne styre en lang række parametre i de højteknologiske drivhuse, så Novefa meget præcist kan automatisere dyrkningen og styre udbyttet.

”Vi kan stimulere den enkelte plantes behov helt nøjagtigt, og det betyder jo også meget. I fremtiden vil kunne styre luftfugtighed, CO2-indhold i luften og de forskellige næringsstoffer. Og det er måske lidt science fiction, men vi håber også, at vi kommer til, at kunne kontrollere trykket i produktionshallen. For kan vi simulere trykket, kan vi eksempelvis dyrke vanilje, som i dag kun dyrkes tæt ved ækvator,” siger Matias Holch Christensen, som er CEO og medstifter.

Lykkes missionen, giver det ikke bare Novefa mulighed for at efterligne forholdene udenfor. De kan også gå skridtet videre og stimulere planterne på en måde, man ikke kan i naturen – fx ved at bruge lys i forskellige frekvenser.

”Der findes lysopskrifter, hvor man virkelig kan gøre nogle vilde ting – man kan få planten til at skifte farve og sådan noget. Så vi kan modificere meget,” forklarer Matias Holch Christensen.

Og den eksperimenterende tilgang bliver særligt interessant i et indendørs, vertikalt landbrug. For modsat de traditionelle landmænd, kan Novefa have mange høstsæsoner i løbet af et år, og det giver dem rig mulighed for at eksperimentere og perfektionere slutproduktet.

”Vi skal hele tiden logge, hvad det er vi laver ved planterne, og så skal vi også logge hvilket output, vi får ud af det. Hvis nu vi gør A og B ved planten, så får vi kvalitet Z. Og gør vi C og D, får vi kvalitet Y. Så handler det om at finde det optimale, så vi bare kan trykke på den knap, der giver det optimale udbytte hver gang,” siger han.

Novefa er inspireret af samme metode med tårne, som amerikanske Zipgrow bruger (på billedet) til at gro sine planter pesticidfrit indenfor. Et EU-regulativ betyder, at vertikal farming ikke kan kaldes økologisk. Men det generer ikke Matias Holch Christensen fra Novefa: ”Spørgsmålet var, om vi ville kalde os det, hvis vi måtte – for vi synes faktisk, at vi er bedre end økologiske landmænd. Vi gror planterne hurtigere og udnytter pladsen meget mere effektivt, og fordi vi gror indenfor, kan vi med 100 procent sikkerhed sige, at vi ikke bruger pesticider,” siger han. Foto: Zipgrow/Facebook.

Underleverandør satser på en fuldautomatisk fremtid

Det københavnske startup Seasony startede egentlig også med at bygge deres egen vertikale testfarm. For de tre stiftere var det unikke bare, at de ville bruge en robot i dyrkningen til at automatisere så meget som muligt.

”Ideen var første at lave et startup med store, vertical farms, der havde robot-medhjælpere. Men vi begynde at se, at et par andre store spillere fik luft under vingerne på deres farme. Derfor gik vi fra at satse på drift af selve farmene til at satse på robotteknologi. Det vi var gode til var teknologien. Så vi så en forretning i at bruge det til at hjælpe andre farme med at skalere ved hjælp af teknologi,” siger Christopher Weis Thomasen, medstifter og CEO i Seasony.

Efter at have drevet deres egen farm i et år, blev Seasony overhalet af mega-farmene, så de satser nu dels på konsulentarbejde – men først og fremmest på deres robot til vertikale landbrug.

”Det er sådan set en autonom, mobil robot, som kører rundt med planter og sørger for, at de kommer til de rigtige stationer. Så den står for logistikken inde i farmen,” forklarer Christopher Weis Thomasen.

Der er sådan set ikke noget nyt i at ville automatisere vertikale farme – de store amerikanske konkurrenter er allerede langt. Men Seasonys tese er, at man ikke skal efterligne produktionsindustrien og bruge transportbånd og tandhjul. I stedet skal man springe direkte dertil, hvor produktionsvirksomhederne er på vej hen: Robotter.

Seasony er tæt på at have sine to første testrobotter ude at køre, og er netop blevet optaget i den meget anerkendte Silicon Valley-accelerator ’Alchemist’. Og det håber det unge, danske startup kan blive kickstarten til at blive en førende spiller indenfor automatisering af det spirende marked.

”Vi er er overbeviste om, at markedet bliver stort, og venturefonde har allerede investeret flere hundrede millioner dollars i markedet – så vi tror på det. Det kræver bare omkostningsoptimering, hvis det skal være bæredygtigt, og der en vi en model til at opnå det. Vi tror fuldt og fast på, at det kommer til at være fuldt autonome farme i fremtiden,” siger Christopher Weis Thomasen.

Watney prototype 1 Seasony
Seasony blev startet med inspiration fra at dyrke planter på Mars. Selvom deres robot er i et tidligt prototype-stadie har den da også noget Mars-rover over sig, og så har den fået navnet ”Watney” efter Matt Damons karakter i filmen ’The Martian’ – den første botaniker på Mars.

Kommercielt bæredygtig uden at tage over

For Nabo Farm er første farm ved at blive kommercielt bæredygtig. Én farm vil nok ikke være nok for dem på den lange bane, men det viser, at de med et beskedent setup og uden dyre robotter kan skabe en forretning. Og lykkes det, kan modellen eksporteres til andre storbyer.

”Robotter og den slags er spændende, men som udgangspunkt kan vi godt lide kun at bruge teknologi, når det giver mening. På overfladen er det flot og lækkert med god teknologi, men det skal også komme ud over rampen. Og det mangler de mange steder i verden. Det er flot og fancy og tallene ser måske rigtige ud – men der skal også være nogle kunder. Så vi er et high-tech landbrug, men vi er stadig et landbrug,” siger Jens Krogshede.

Nabo Farm vil altså kravle før de kan gå. For der er ingen grund til at fuldautomatisere en tidlig version af farmen, for så at lave det hele om indenfor et par år – når man finder på bedre metoder at dyrke indendørs afgrøder med.

Selvom Seasony satser på en fuldautomatiseret fremtid, ser de alligevel en begrænsning for, hvor meget af fødevareproduktionen, der kan komme fra vertical farming.

”Store commodities som korn kommer nok ikke til at være bæredygtigt i vertical farming. Det er typisk urter eller bløde frugter, som har en høj værdi og lav omsætningstid, som er bæredygtige kommercielt,” mener Christopher Weis Thomasen fra Seasony.

Og Matias Holch Christensen er sådan set enig af én simpel grund: Pris.

”Alt er muligt. Men det giver ikke mening at lave kornmarker i vertical farming lige nu – kornpriserne er alt for lave, og det tror jeg sådan set, de vil blive ved med at være,” siger han, og tilføjer:

”Det skal nok ikke være vertical farming, der skal brødføde verden. Men sagde du for 20-30 år siden, at man skulle gro planter indendørs, ville folk nok også rynke på næsen.”

 


Artiklen er en del af temaet om ’Fremtidens Landbrug’. Du kan læse næste artikel i temaet her:

Køderstatninger handler ikke bare om ideologi. Det er også en teknologisk udfordring