Mental sundhed i startups: “En syg høne lægger ikke guldæg”

En dag stod Mark Højgaard, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og co-founder af Coinify, i sit køkken og skulle lave en simpel morgenmad. To æg, to kopper kaffe og to toast. Men det simple måltid resulterede i brændte toasts, der på bestialsk vis blev fyret på stedet, uspiselige æg og ikke mindst en erkendelse af at have for meget på tallerkenen.

“Efter den oplevelse måtte jeg erkende, at min evne til at multitaske ikke længere var til stede. Jeg tænkte at: ‘Det her menneske kan ikke styre os igennem alt det vi skal’ – og det gælder også i min familie,” siger Mark Højgaard.

Du skal yde for at nyde, og hvis du bare arbejder hårdt nok, skal succesen nok komme. Fortællingen om rockstar-iværksætteren indeholder altid 80 timers arbejdsuger, en altopofrende indstilling til startuppet og en overmenneskelig evne til at kunne overskue alting uden at sove. Men for Mark var det under den fejlslagne morgenmad at filmen knækkede, og han indså, at den fortællingen ikke kunne blive ved med at være virkelighed for ham.

“Når du står overfor en investor, så sælger du hele pakken. Du bygger det hele op. Pludselig er du den, der gør det hele. Overfor investorer skal vi altid smile og være glade, men nej vi er mennesker,” siger Mark Højgaard, der er CEO & medstifter af fintech-virksomheden Coinify.

Hvis et startup skal blive en succes, er det helt afgørende, at teamet bag ikke går i stykker undervejs. Men hvem har egentlig ansvaret? Skal investoren fra starten tilbyde coaching? Skal iværksætteren selv klare det? Og hvad med pengene – må hjælpen tages fra budgettet?

Mental sundhed helt tæt på

TechBBQ havde i år mental sundhed på menuen, og Cecilie Willer, erhvervspsykolog med speciale i bl.a. startups, tog teten og var klar til at debattere; hvor ligger ansvaret egentlig? Er det tid til, at investorerne kommer på banen?

“Jeg undrede mig over, hvor lidt fokus der var på mental sundhed, når man starter en virksomhed. Så jeg begyndte at coache og udvikle iværksætter-teams,” fortæller Cecilie Willer, der tog sin coaching uddannelse i 2008 og har arbejdet med området lige siden. 

Men der var også et personligt motiv. Cecilie Willers mor var succesfuld iværksætter i 80’erne. Presset og den manglende hjælp fik store konsekvenser, og resulterede i både depression og misbrug.

Så Cecilie Willer har mærket på egen krop, hvordan det kan påvirke én, at en person tæt på bliver ramt af følgevirkningerne af et presset og til tider ensomt arbejdsliv.

“Det blev en personlig sag for mig. For det går ikke kun ud over investoren, der har kastet penge i virksomheden eller iværksætteren selv. Det går også ud over alle omkring iværksætteren. Det kan være kollegaer, familie, venner og forretningspartnere. Alt for mange menneskelige konsekvenser følger med.”

Paraderne oppe og øjnene åbne  

Mark Højgaard blev nødt til at reagere efter den voldsomme reaktion på den mislykkede morgenmad. Han ville sikre sig, at han ikke mistede kontrollen, 

“Jeg har tidligere bokset meget, og i boksning lærer du, at når en modstander tæsker løs på dig, så slår man enten møllesving og lukker øjnene, ellers fokuserer du og sørger for, at dine parader er oppe. De samme tanker havde jeg i denne proces. Hvordan kan jeg parere? For du må hverken lave møllesving eller lukke øjnene, for så løber du ind i handsken.”

I frygt for at løbe ind i handsken og bliver slået omkuld af arbejdspresset, kontaktede Mark Højgaard formanden for bestyrelsen i Coinify. Den samtale blev altafgørende. 

“Det var vigtigt, at min følelse blev anerkendt, og at jeg kunne tale om mine tanker og følelser med min bestyrelsesformand. Jeg skulle have den dialog, så jeg kunne undgå et reelt sammenbrud. Jeg fik af vide, at jeg skulle afsætte tre timer af ugen til mig selv,” siger Mark Højgaard.

Samtidig fik fik han hjælp til at hyre nye kolleger, så han kunne uddelegere nogle af de mange opgaver, han sad med.

Bestyrelsen er på mange måder alfa omega for et sundt startup. Ifølge Mads Klarskov Petersen, der er Director of Talent hos PreSeed Ventures, er pladserne i bestyrelsen derfor noget af det første, der bliver fastlagt efter man har investeret i et startup. 

“Umiddelbart efter investering danner vi en bestyrelse ud fra en analyse af de kompetencer, der er brug for rundt om det enkelte iværksætter-team. Typisk består bestyrelsen også af tidligere iværksættere, som kan være en støtte i situationer som dem, Mark oplevede,” siger han.

Liv, død og syge guldhøner

At bygge en virksomhed op fra bunden kræver blod, sved og tåre. Processen kan, ifølge Cecilie Willer, beskrives som en rutsjebane af op – og nedture.

”Det kan variere fra time til time. Det ene øjeblik tænker man, at alt går fantastisk og hold op hvor det kører! Det næste øjeblik er man vanvittig usikker og i tvivl om, hvorvidt det man laver, faktisk er godt, og det er enormt stressende,” siger hun.

Derfor bør kapitalfonde tænke på mental sundhed på samme måde, som de tænker på deres økonomiske gevinst. Iværksætteren er omdrejningspunktet for virksomheden, og er iværksætteren sat ud af spil, forsvinder chancen for en succesfuld investering.  

“Kapitalfondene har ingen interesse i at iværksætteren går nedenom og hjem. De investerer jo i en høne, der skal lægge guldæg, og hvis hønen er syg, ja så er der ingen guldæg,” siger Cecilie Willer.

Mark Højgaard er enig; “For mange iværksættere sker det, at en virksomhed bliver liv eller død for dem. Det kan overskygge alt.”

Han mener, det er vigtigt, at man anerkender, at både iværksætter og investoren er mennesker, og ligeledes bygger relation ud fra det – og ikke udelukkende forretningsmæssigt.

“Du bliver presset på dine beslutninger, men det er jo meget endimensionelt, og du skal performe ud fra bestemte parametre. Du bliver hele tiden slået lidt i hovedet. Men det er også vigtigt, at man spørger hinanden: “Hvordan har du det?”. Drik en øl. Få et personligt forhold. Det er vigtigt at blive mennesker sammen.”

Serveretten er hos iværksætteren?

Men hvem har ansvaret? Er det iværksætteren eller investoren? Skal det på forhånd gøres klart for investoren, at en pulje af pengene, der bliver investeret, er øremærket til at styrke det mentale? Ifølge Cecilie Willer skal man tilbyde hjælp og styrkelse af det mentale helbred fra begyndelsen af. Som man ville gøre det, hvis man investerede i et cykelhold.

“Hjernen er en muskel, vi kan træne som alle andre muskler. Vi kan træne vores hjerne til mere empati, til at være mere kreativ og til at være mere modstandsdygtig,” siger hun.

Mark Højgaard mener også, at investorer skal blive bedre til at udtrykke, hvad en god iværksætter er – nemlig en der spiser, ser sin familie, sover og lever. Derfor vil en workshop, der giver iværksætterne de rigtige værktøjer fra start, i hans optik være fordelagtig for både iværksættere og investorer.

“Tanken fra investoren med den workshop skulle være; nu gør vi vores iværksættere lidt robuste. Det skal ikke være stress, eller påtvunget psykolog, men en workshop. Det giver mening, at investorerne fra starten af siger; følelser er også noget, du må tale med os om. Især hvis det er et problem – for så skal vi nok være der for dig, we have your back. Et lille trin, der kan gøre meget, er, at man siger, at gerne må tage penge til hjælp ud af dit budget” 

Mads Klarskov Petersen fra PreSeed Ventures ser det anderledes. Iværksætterne, som fonden har investeret i, har enormt forskellige personlighedstyper. Det kunne nemt overskride nogle iværksætteres intimsfære at få tvunget coaching eller lægge op til en snak om følelser. Det kan fungere med kommunikative, og ekstroverte iværksættere, men er muligvis ikke den rette løsning for alle.

”Som udgangspunkt har de selv serveretten, da de selv har bedst indsigt i, hvad der fungerer for dem. Det betyder, selvfølgelig ikke, at vi ikke hjælper. Vi er der, hvis de kommer til os efter assistance, og hvis vores iværksættere siger; jeg har brug for at hyre en coach, eller teamet skal på fælles saunatur med en guru, så har vi tiltro til deres professionelle føling med virksomheden og deres egne ledelsesmæssige behov. Men det er helt klart et felt, hvor vi træder varsomt, og som hovedregel lader vi iværksætteren tage teten for ikke at overtræde nogle personlige grænser.”

Det er vigtigt, at man gør op med det forskudte magtforhold mellem iværksættere og investorer. Investoreren er ikke den store herremand som iværksætteren arbejder for – de er på samme hold og forfølger samme mål.

”Vi bakker 110% op om de her mennesker. Vi forsøger at hjælpe, og vi slipper dem ikke bare. Vi er selv mennesker, vi har selv oplevet op- og nedture i vores karriere, så vi ved, hvordan det er. Det har været vores tilgang. Vi ved ikke helt, hvordan vores rolle kommer til at være, men det her betyder meget for os” 

Smid egoet – du er ikke god til alt

Det kan være svært, at give sin baby væk. Om det er første dag i vuggestuen, eller første ansatte i opstarten, som skal overtage arbejdsopgaver. Hele pakken er pitchet, alt er planlagt og tilrettelagt. Og ikke mindst, kan iværksætteren finde ud af det hele – helt selv. Det er i hvert fald fortællingen om stjerne-iværksætterne, men måske det er på tide at ændre den fortælling?

“Iværksættere skal smide ego’et og anerkende, hvad de ikke kan. De skal lægge låg på egoet og uddelegere noget af arbejdet. Giv andre folk ansvar, lav en SWOT analyse på dig selv, og så find dine modstykker”, siger Mark Højaard.