De seneste fire år har fem midtjyske uddannelsesinstitutioner samarbejdet for at gøre entreprenørskab til en del af videregående uddannelse. Nu er projektet slut, men det betyder ikke, at arbejdet stopper her.

Artiklen er sponseret af projektet ‘Entreprenørskab i Uddannelserne‘.

I næsten 20 år har man kunne gå på iværksætterlinjen som Markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Aarhus, hvor man som studerende arbejder med egen virksomhed sideløbende og kan komme i praktik i egen virksomhed.

Uddannelsesinstitutionen har med andre ord en lang historik med entreprenørskab i uddannelserne, men alligevel takkede man ja til at blive en del af konsortiet bag ”Entreprenørskab i uddannelserne” for fire år siden. Et projekt med 40 mio. kroner i ryggen fra EU, Region Midtjylland og en række midtjyske kommuner. Projektet skulle nemlig integrere iværksætteriet mere bredt i regionens videregående uddannelser.

”Det er ikke et nyt indsatsområde for os, og vi gik heller ikke med i projektet, fordi vi mente, vi havde meget hårdt brug for at sætte fokus på det. Vi gik med, fordi vi havde en ambition om at entreprenørskab ikke kun skulle være for enkelte uddannelser – det skulle bredes ud på hele akademiet,” fortæller Susanne Østergaard Olsen, projektleder og lektor på Erhvervsakademi Aarhus.

Læs også: Trods høj jobsikkerhed: Lærere og socialrådgivere skal også være iværksættere

Sammen med fire andre uddannelsesinstitutioner har erhvervsakademiet i løbet af de seneste fire år øget indsatsen for de studerendes iværksætteri på tværs af uddannelserne. Og ved projektets afslutning lyder resultaterne: 6.100 studerende har været igennem 20 timers forløb med iværksætteri som omdrejningspunkt, og undervejs er der stiftet 400 nye CVR-numre på tværs af de fem institutioner.

”Jeg synes, at projektet har været med til at vise, at iværksættere ikke kommer af sig selv – vi skal også gøre en aktiv indsats. Det at være med i projektet og få adgang til de ressourcer har gjort, at vi har fået fornyet fokus på det. Iværksætteri er kommet i spil – også på langt flere uddannelser end dem, der traditionelt har fokuseret på det,” siger Susanne Østergaard Olsen.

Og selv selvom projektet med de mange millioner nu er slut, betyder det ikke, at uddannelserne dropper satsningen på iværksætteri i undervisningen.


Fakta: ”Entreprenørskab i Uddannelserne

  • Entreprenørskab i uddannelserne er et projektet, som skal hjælpe midtjyske studerende med at leve deres iværksætterdrømme ud. Målet er, at flere studerende i fremtiden får virkeliggjort deres iværksætterdrømme og starter egen virksomhed for at øge væksten i Region Midtjylland.
  • Projektet er støttet af Region Midtjylland og Den Europæiske Socialfond samt kommunerne i Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Aarhus. Det samlede budget er 41 millioner kroner.
  • Fem uddannelsesinstitutioner er en del af konsortiet: Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi MidtVest, Aarhus Universitet og VIA University College.
  • Ved projektets afslutningen har 6.100 studerende fået undervisning i entreprenørskab, og 400 virksomheder er blevet oprettet af de studerende.

Ikke bare for startups skyld

Iværksætteri bliver i større og større grad en del af uddannelsesverdenen herhjemme. Entreprenørskab er allerede en fast del af læringsplanen i Folkeskolen, flere ungdomsuddannelser tilføjer iværksætterlinjer, og som projektet med ”Entreprenørskab i Uddannelserne” viser, er det også blevet et tema på tværs af faglighederne i de videregående uddannelser.

Da fællesprojektet blev afsluttet med en konference i November, satte Gitte Sommer Harrits, prorektor ved Via University College, nogle ord på, hvorfor det giver mening for både lærere og sygeplejersker såvel som multimediedesignere og finansøkonomer at have stiftet bekendtskab med iværksætteriet.

”Jeg kom med en stor ydmyghed og fascination over for iværksætteriet. Og selvom jeg er rundet af mere klassiske kreative udfoldelser som musik, så kan jeg som uddannelsesmenneske se, at arbejdet med iværksætteri i uddannelse giver nysgerrighed, mod, vilje og mange andre ting,” siger hun.

For i uddannelsessammenhæng er iværksætteriet ikke kun en succes, hvis der bliver skabt en række nye, succesfulde startups ud af det. Det handler i højere grad om at give de studerende nogle andre kompetencer end de rent akademiske, som kan styrke både dem selv og samfundet.

”Vi har brug for nogle kreative, problemløsende mennesker. Det handler om at se muligheder og nye veje. Og ender man som offentlig ansat og bruger kreativiteten der, er det også en succes,” siger Gitte Sommer Harrits.

”At blive rig er et biprodukt”

Selvom Erhvervsakademi Aarhus længe har haft ‘Grow’, et væksthus for studerende med iværksætterdrømme, at man undervejs i projektet fundet ud af, at det for bredden handler om andet end et CVR-nummer, fortæller Susanne Østergaard Olsen.

”Vi har måttet erkende undervejs, at man er nødt til at tale om iværksætteri og entreprenørskab lidt bredere end at starte en virksomhed, hvis de studerende skal interessere sig for det. Det handler om at få nogle kompetencer, som er efterspurgt: Handlekraft, at kunne tænke innovativt osv. Det har mange af de studerende købt ind på – også selvom de ikke har tænkt sig at skulle have deres egen virksomhed,” siger hun.

Og til den afsluttende konference slog Keynote-speakeren Martin Lackéus, Afdeling for Entreprenørskab og Strategi på Chalmers Universitet i Sverige, da også et slag for, at iværksætteriet ikke bare skal ses som karakterskabende. Det kan også føre til bedre undervisning.

Han kalder metoden value-creation pædagogik. I sin essens handler det om, at det motiverer at skabe værdi. Derfor behøver der heller ikke være en modsætning mellem læring og værdiskabelse. Kan de studerende skabe værdi – fx ved at søsætte et rigtigt event eller udvikle en app – mens de lærer noget, viser det samtidig, at det de lærer faktisk kan skabe værdi.

”Iværksætteri handler om at skabe værdi for andre. At man bliver rig i processen er et biprodukt som medierne fokuserer for meget på. Derfor handler det i uddannelsen heller ikke om monetær værdi for virksomheder – men fx social eller enjoyment-værdi og relation til mennesker,” sagde han.

Rasmus fra Relion og Lars fra Backpackerlife på Studenvæksthuset i forbindelse med ‘Boost’-forløbet. Et forløb hvor mere modne startups mødtes på tværs af de 5 uddannelsesinstitutioner for at booste væksten.

 

Mere samarbejde på tværs

”Entreprenørskab i uddannelsen” bliver noget andet nu, hvor projektet ikke længere har millioner i ryggen. Men på Erhvervsakademi Aarhus har man allerede selv afsat penge af til en fast ansat i Grow, institutionens væksthus, ligesom en del uddannelser har fået introduceret et fast forløb i iværksætteri som en del af uddannelsen.

For arbejdet med iværksætteri stopper ikke her, og heldigvis er de på fire år lykkedes med at få forankret nogle af elementerne som en del af kulturen.

”Jeg synes absolut, vi kan se en effekt af projektet. Noget af det er svært at måle kvantitativt, men er der helt klart kvalitativt. I øjeblikket taler vi meget om, at vi skal have forankret en bredere opfattelse af, hvad uddannelse er. Viden er selvfølgelig et omdrejningspunkt, men sådan noget som professionelle færdigheder og karakteregenskaber er også vigtige. Det er fx at tænke kreativt, at kunne samarbejde og have kritisk sans – og det ligger i virkeligheden meget op ad det entreprenørielle mindset.” siger Susanne Østergaard Olsen.

Læs også: Boost-forløb: Iværksættere møder hinanden på tværs af uddannelser

Projektet har også betydet, at de fem uddannelsesinstitutioner har haft mulighed for at samarbejde mere på tværs – blandt andet gennem forløbet ”Boost”, hvor de mest modne startups mødtes på tværs af uddannelser over en intens bootcamp.

”Den kontakt, der er skabt mellem vores Grow koordinatorer og vores praktikvejledere, som har en fælles bro – det regner jeg bestemt også med fortsætter efter projektets afslutning,” siger Susanne Østergaard Olsen, projektleder og lektor på Erhvervsakademi Aarhus.