I Odense skal to nordmænd videreudvikle deres robot, der hjælper specialstyrker, soldater og politi med at ramme plet under ildkamp. Skydetræning er nemlig helt afgørende for specialstyrker, soldater og politimænd, men som regel er skydeskiverne statiske. Det er dermed først i en reel kampsituation, at de lærer at skyde på mål i bevægelse – og det er netop problemet, som iværksætterne bag den norske startup BlinkTroll Robotics gerne vil løse.
”Robotten kan gøre en kæmpe forskel for soldater og politistyrker i hele NATO-fællesskabet. Den bruges allerede i dag af Forsvaret i Danmark og Norge til at gøre skydetræningen mere realistisk og ruste styrkerne til trusselsituationer i virkeligheden. Det handler om soldaters og politimænds egen overlevelse og evnen til at beskytte sin makker eller sine indbyggere,” siger Kenneth Skorpen, stifter og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More af BlinkTroll Robotics.
De har designet et fleksibelt system, hvor skydeskiver sættes fast til en robot, som spændes på et tov eller et kabel og som kan betjenes med tablet. I modsætning til de konkurrerende løsninger på markedet i dag kan BlinkTroll Moving Target System nemt tages i brug uden store investeringer i infrastruktur.
”Ideen kom da jeg var i Forsvaret og gennemgik skydetræning med statiske mål. Det var simpelthen for langt fra den virkelige verden, hvor stort set alle trusler, du møder, er i bevægelse. Så jeg begyndte at bygge BlinkTroll som et hobbyprojekt i min garage. Jeg vil give soldater, betjente og sikkerhedsstyrker de bedste redskaber til at overleve, så de kan komme sikkert hjem til deres familier igen,” siger den 48-årige norske iværksætter.
Skal beskytte NATO-soldater og politimænd
Produktet er allerede solgt i flere europæiske lande herunder til enkelte specialstyrker i det danske, tyske og norske forsvar. Herudover er robotten solgt til politiet i Belgien og Norge, blandt andet i deres hjemby Bergen, hvor alle nye politiaspiranter går igennem træning med BlinkTrolls robot. I dag har op til 1.000 soldater og politimænd allerede trænet med BlinkTroll Moving Target System. Markedet er kæmpestort, vurderer iværksætterne, som vil fokusere udelukkende på NATOs behov.
“I NATO er der mere end tre millioner soldater eller politimænd, som er blevet bedt om at bære våben for at sikre vores interne og eksterne sikkerhed. Vores mål er at give hver eneste en af dem de træningsværktøjerne, de fortjener, så de kan gøre deres job så godt, effektivt og trygt som muligt,” siger Kenneth Skorpen, som sidste år også fik Øystein Hatlestad Hovland med på teamet som COOCOO betyder Chief Operating Officer og er den øverste leder ansvarlig for virksomhedens daglige drift og operationelle effektivitet. COO’en sikrer, at virkso... More.
Opskalering med hjælp fra dansk robotfond og Løvens Hule-mentor
De norske iværksættere ønsker at tage virksomheden til næste niveau, og vil gerne øge salget til NATO-lande i Europa, samt udvide deres produktsortiment da de også kigger mod det amerikanske marked.
De er blevet optaget af Odense Robotics startup fond, som giver robot- og dronestartups fra både Danmark og udlandet adgang til soft funding, samt et dedikeret inkubatormiljø hos Teknologisk institut i Odense.
De er herigennem blevet matchet med flere toneangivende mentorer, heriblandt Thomas Visti, som er tidligere medejer af robotsucceser som Universal Robots og Mobile Industrial Robots. Thomas Visti er også kendt fra DR-programmet Løvens Hule.
”Hardware tech er ikke særlig trendy i Norge, og der er ikke et stort iværksættermiljø. Derfor flytter vi til Odense for at være en del af Odense Robotics StartUp Fund og inkubationsmiljøet hos Teknologisk Institut. Her kan vi få hjælp fra nogle af de dygtigste i den danske robotbranche til at videreudvikle vores produkt og produktsortiment, skalere internationalt og tappe ind i det store robotnetværk her i Danmark. Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang,” siger Skorpen og smiler.
Om Kenneth Skorpen
48 år fra Bergen, Norge
Kenneth har 10+ års erfaring fra det norske forsvar og specialstyrkerne, hvor han har været udstationeret i Afghanistan.
Tidligere ingeniør i den norske oliebranche, hvor han har været med til at udvikle robotter til anvendelse af oliebrønde.
Stifter og CEO af Blinktroll Robotics