This post is also available in: English
Den konventionelle forretningsplan har alt for længe været utilstrækkelig, når startups skal bygge deres forretning op.
Det er udgangspunktet for VækstHjulet; en visuel værktøjskasse for startups og vækstvirksomheder, der hjælper stiftere med at træffe beslutninger og opbygge deres forretning. Det fungerer med simple handlingsorienterede processer, der understøtter den måde, de fleste virksomhedsejere arbejder på.
”Jeg startede Væksthjulet, fordi jeg som serieiværksætter har coachet mange andre iværksættere, der ofte fandt det overvældende at træffe beslutninger og prioritere, hvad der var vigtigt. Mange skrev forretningsplaner, der bare blev gemt væk i en skuffe. Der er brug for en struktur, der afspejler den måde, stiftere i virkeligheden arbejder på,” fortæller David Madié, stifter og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i VækstHjulet.
Den indstilling har givet genklang. Siden 2008 har VækstHjulet været et basisværktøj i det offentlige erhvervsfremmesystem. Over 1.000 danske virksomhedskonsulenter har brugt værktøjet til at hjælpe over en halv million virksomheder globalt til en 360-graders screening af virksomheden.
”Hver dag som iværksætter er en prioriteringsøvelse. Der er altid et hav af handlingsmuligheder og der hjælper VækstHjulet med at beslutte, hvad der skal prioriteres. Det er en måde at få overblik over mulighederne. Og det gør som regel, at stifterne træffer en bedre beslutning,” forklarer David Madié.
VækstHjulet er designet ud fra, at alle virksomheder – i alle brancher og livsstadier – har fire grundlæggende udfordringer: De skal skabe et attraktivt forretningskoncept, opbygge en stærk organisation, udvikle varige kunderelationer og samtidig sikre en profitabel og bæredygtig virksomhedsdrift.
”Det er en kompleks ting at starte en virksomhed. Uanset om det er et bageri eller en techvirksomhed, står de over for samme udfordringer; hvordan ser min produktportefølje ud, har virksomheden de rigtige kompetencer til opgaven? VækstHjulet er en måde for stiftere at tage ejerskab over beslutningerne,” siger David Madié.
Om VækstHjulet
- Visual værktøjskasse og platform til at træffe beslutninger med 360° perspektiv
- Først skabt som en alternativ til den konventionelle forretningsplan
- Designed I 2005 af den danske serieiværksætter David Madié, bosat i New York
- 4,500 forretningsudviklere og iværksættervejledere i 68 lande certificeret siden 2008
- Brug i Danmark siden 2008 af de 6 Erhvervshuse og 200 andre erhvervsfremmeaktører
- Brugt af over 1.000.000 iværksættere globalt
- Gratis online adgang gennem VækstsHjulets certificerede partnere.