You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Pikant koncept tredobler antallet af medlemmer efter ”Løvens Hule”

Stifteren af L’Amourbox, Kristoffer Hjerrild (i midten) sammen med løverne Mia Wagner og Jan Lehrmann.

Sæsonen lumreste afsnit af ‘Løvens Hule’ udmøntede sig i 1,2 mio. til L’Amourbox, og siden har de to nye løver, Mia Wagner og Jan Lehrmann, været med til at sætte gang i abonnementsvirksomhedens vækst.

Sæsonen lumreste afsnit af ‘Løvens Hule’ udmøntede sig i 1,2 mio. til L’Amourbox, og siden har de to nye løver, Mia Wagner og Jan Lehrmann, været med til at sætte gang i abonnementsvirksomhedens vækst.

Værdiansættelsen af den romantiske kærlighedsboks på abonnement blev barberet under de hårde forhandlinger, da L’Amourbox i foråret var med i ‘Løvens Hule’. De to nye løver, Mia Wagner og Jan Lehrmann, endte med at købe 25 procent af virksomheden for 1,2 millioner kroner.

Læs også: Kompromis med værdiansættelsen var den rigtige beslutning

Men lige så hårde de var under forhandlinger, lige så meget værdi har de to nye løver tilsyneladende tilføjet efterfølgende, hvor konceptet har tredoblet antallet af abonnenter til 4000.

“Før, under og efter var vi begravet i arbejde og kæmpede alt, hvad vi kunne for at følge med de mange nye medlemmer, der havde spørgsmål, og det var lidt af en kamp. Men heldigvis gik det, som det skulle, og vi er virkelig glade og taknemmelige for alle de nye medlemmer, der har lyst til at være en del af L’Amourbox,” siger Kristoffer Hjerrild, som er direktør og stifter af L’Amourbox.

Forventninger til en god investering

Koncerndirektør i Freeway og løvinde Mia Wagner er glad for den gode udvikling, men også i lige så høj grad for det vigtige budskab bag L’amourbox.

”Da jeg første gang mødte Kristoffer, kunne jeg først og fremmest se en iværksætter med ild i øjnene, og jeg synes også, L’Amourbox er et fantastisk koncept, som prioriterer noget så vigtigt som kærlighed,” siger Mia Wagner.

Den flotte udvikling siden programmet betyder samtidig kun, at Jan Lehrmann ser endnu mere frem til en spændende udvikling i de kommende år med L’Amourbox.

”Jeg er virkelig spændt på, hvad fremtiden bringer. Allerede nu oplever vi en fantastisk udvikling, og jeg er glad for, at jeg kan bidrage med min erfaring fra abonnementsverdenen, så vi i de kommende år kan nå ud til endnu flere,” siger Jan Lehrmann.

På vej ind i flere lande

L’Amourbox blev etableret af Kristoffer Hjerrild i 2017 og har siden begyndelsen haft en vision om at inspirere par. Med de to nye løver ombord er der kommet endnu mere fart på, og inden længe regner virksomheden også med at inspirere par i udlandet.

”Vi har store ambitioner for L’Amourbox og er allerede på vej ind i flere lande. Vi håber, vi på sigt kan være med til at gøre en forskel i hele Europa,” siger Kristoffer Hjerrild.

Virksomheden blev oprindeligt startet i Aarhus, men har i dag kontor hos Founders House i København.

Kristoffer Hjerrild, stifter og direktør i L'amourbox.
Kristoffer Hjerrild stifter og direktør i Lamourbox

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY