Store forandringer kræver iværksættere, som tør tage det store spring

This post is also available in: English

Inde i en gammel lagerbygning på havnen i Esbjerg finder man en poleret ståltank omgivet af et stillads og et virvar af rørledning.

For uindviede ligner det ved første øjekast ethvert andet industrielt anlæg. Men under det rå ydre gemmer sig det højteknologiske The MOSS Project; et anlæg der som det første i verden skal lagre energi i flydende salt.

Den unge virksomhed Hyme står bag anlægget. Og da direktøren Ask Løvschall-Jensen forleden viste anlægget frem for medlemmer af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) – iført gul hjelm, sikkerhedsvest og beskyttelsesbriller – slog det ham, hvor stort det egentlig var, at anlægget lige nu er ved at starte op.

“At kunne stå og vise dem live-data på, at temperaturen i saltet steg én grad var ret vildt. Det var et af de der øjeblikke, hvor det rammer en: Det kan godt være, at vi har været i gang i flere år, men at fortælle om sådan en milepæl, mens det var ved at ske, var skelsættende,” fortæller han.

Lige anlægget ved at smelte saltet, hvor energien skal lagres, så det kan komme i drift ved årsskiftet. Vejen hertil har været lang. Anlægget stod klar i foråret. For tre år siden var ideen kun bevist i et laboratorium. Og forud for det ligger syv års udvikling af teknologien i søstervirksomheden Seaborg Technologies, som Hyme er et spinoff fra.

Pilotanlægget tænder snart, og Hyme har allerede rejst €24 M og er vokset til et team på 40 mand. Men der er stadig lang vej og mange udfordringer før løsningen til energilagring er rullet ud på hele kloden.

“Det er stadig en rejse, som meget få startups lykkes med at tage. Ikke bare i Danmark men også i Europa” – Ask Løvschall-Jensen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More for Hyme.

”Det er første gang, at nogen i verden tester energilagring i den skala, så det er jo også spændende, hvad vi lærer – for ingen har gjort det før. Vi har en rejse foran os, der skal vise, at det også virker i kommerciel storskala. Og det er stadig en rejse, som meget få startups lykkes med at tage. Ikke bare i Danmark men også i Europa,” siger han.

Modenhed om drømmen om unicornUnicorn er et udtryk, der bruges til at beskrive en startup-virksomhed, der har nået en værdiansættelse på 1 milliard dollars eller mere. More

Startupøkosystemet i Danmark har udviklet sig voldsomt det seneste årti. Der er opstået et fintmasket net af understøttende aktører, mængden af risikovillig kapital er mangedoblet og iværksættere er dygtigere og mere metodestærke end nogensinde før.

”Der er sket et skred. Man skal ikke mange år tilbage, før iværksætteri kun var noget med spekulanter og folk, der gerne ville tjene lidt hurtige penge. Men i dag er opfattelsen jo en helt anden og det har bl.a. noget at gøre med, at startups over en bred kam er blevet mere modne og professionaliserede,” forklarede bestyrelsesformand for Dansk Iværksætterforening, Peter Kofler tidligere til TechSavvy.media.

Forandringerne ses også institutionelt. De store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv øger i øjeblikket indsatsen på startup og iværksætteri. Nok især fordi regeringen fremlagde en ny og mere ambitiøs iværksætterstrategi for Danmark tilbage i juni. En strategi hvor der er afsat 2,1 mia. kroner frem til 2026 og 1,1 mia. kroner om året derefter til at gøre det lettere at være iværksætter i Danmark.

”Danmark skal også i fremtiden have nogle af verdens førende virksomheder. Det kræver, at vi styrker iværksætterkulturen og skaber gode forudsætninger for, at talent og virkelyst kan udfoldes og blive til nye virksomheder. For det er i iværksætteriet, at kimen til nye store erhvervssuccesser bliver lagt, og vi har brug for iværksætternes ideer og nytænkning for at udvikle fremtidens løsninger. Derfor skal vi skabe endnu bedre rammer for dem, der har en god ide og modet til at føre den ud i livet,” sagde Økonomiminister Stephanie Lose i forbindelse med lanceringen.

Betyder modenheden og større politiske ambitioner så, at enhjørninger sprøjter ud af samlebåndet?

Ikke umiddelbart.

Godtnok er Danmark punching above its weightclass with 16 danske unicorns siden 1992. Men ikke siden 2021, hvor både Lunar og Pleo opnåede en værdisætning på $1B og dermed unicorn-status, er nye kommet til.

Uanset hvor gode rammerne er, skal det første store skridt tages af nogle ambitiøse iværksættere. Det tager tid at se effekten af nye tiltag, og i globalt gennemsnit tager det cirka seks år for en virksomhed at opnå unicorn-status.

The Road to The MOSS Pilot

2014: Seaborg Technologies blev grundlagt i København i 2014 af en gruppe fysikere (Ask Løvschall-Jensen var en af dem), som ønskede at begrænse CO2-udledningen og sætte en stopper for energifattigdom. Siden starten har Seaborg Technologies arbejdet på at kommercialisere en smeltet salt-reaktor.

2018: Den danske stat investerer i Seaborg Technologies gennem PreSeed Ventures.

2019: Seaborg Technologies lander en udviklingsaftale med Samsung Heavy Industries i Sydkorea.

2020: Anders Holch Povlsens investeringsselskab Heartland investerer et tocifret millionbeløb i Seaborg.

2021: Spinoff-virksomheden Hyme annonceres med en investering på €10 M. Selskabet skal udnytte molten salt teknologien, som er udviklet i Seaborg, til at lagre energi på stor skala.

2024: Det første pilotanlæg, The MOSS Project, etableres i Esbjerg.

2027: Hyme planlægger sit første fuldskala-anlæg i Rønne på Bornholm.

Risiko og udfordringer i mange led

For ret præcist 10 år siden satte en lille flok ingeniører og fysikere sig sammen i København og snakkede om, hvor meget der skulle til at ændre verdensbilledet ift. klimaomstilling. Der skulle mere end sol og vind til – især i Sydøstasien.

Deres svar var en ny type atomkraft, og det var ikke bare en akademisk øvelse, men blev til startuppet Seaborg Technologies: Et seriøst moonshot.

”Selvom vi ikke vidste, hvordan vi skulle gøre det til en forretning, var det ikke et hyggeprojekt.” Ask Løvschall-Jensen, CEO for Hyme.

”Selvom vi ikke vidste, hvordan vi skulle gøre det til en forretning, var det ikke et hyggeprojekt. Det skulle være et kommercielt projekt der beviste, at atomkraft kan gøres kommercielt – også selvom der skal rejses 100 millioner af dollars til sådan et projekt,” siger Ask Løvschall-Jensen, der var en del af stifterkredsen, og fortsætter:

”Vi sagde: Det er sandsynligvis umuligt at få det til at lykkes. Men potentialet var der til et moonshot, og ikke bare en enhjørning, men større end det, hvis det bliver forløst. Så vi var heller ikke i tvivl om, at det var en meget lang rejse, da vi startede.”

Ask Løvschall-Jensen tog orlov fra sit job på DR for at forfølge moonshottet. Dermed var det første, risikovillige skridt taget, og det næste kom fra en flok modige investorer, som sprang med på rejsen. Milliardæren Anders Holch og en række store internationale investorer fulgte trop i 2020, og Seaborg voksede til 70 medarbejdere. Først herefter blev Hyme spundet ud med en investering på €10 M til at udvikle sin løsning sideløbende med Seaborgs.

”Der er jo en klassisk startup-fortælling om, at det nogle gange er de mest ihærdige, der lykkes, fordi man kan nå enormt langt med en god ide og meget passion. Jeg vil sige, at man også skal have en evne til at få overblik over egne styrker og svagheder – og finde ud af hvilke andre, der også skal sidde omkring bordet, hvis det skal lykkes. Det er lige så vigtigt, for én person kan aldrig gå helt alene,” siger Ask Løvschall-Jensen.

Med “andre om bordet” mener han ikke bare investorer, men også et væld af samarbejdspartnere – blandt andet fra den etablerede industri.

“Vi snakkede fra dag ét om, at vi skulle gå sammen med de sydkoreanske myndigheder, fordi potentialet for Seaborg var enorm i Sydøstasien. Men hvordan går man fra tanke til faktisk at gøre det? Det krævede en masse rådgivere og netværk, før Troels (Schønfeldt, founding CEO of Seaborg red.) pludselig står en dag og underskriver en kontrakt med Samsung.”

Rejsen har allerede været lang og fyldt med både op- og nedture, som fysikerne omkring bordet aldrig kunne have forudset i 2014. Men den er langt fra slut.

”Man kan ikke forudse sin rejse. Man kan godt lægge en femårsplan, men jeg tror, at vores femårsplan i Seaborg har været ændret et par gange om året hvert år – for man lærer og virkeligheden ændrer sig hele tiden,” siger Ask Løvschall-Jensen.