Med specialdesignede sensorer og en tilknyttet virtual reality-platform omdanner startuppet Syncsense kedelige motionscykler til gribende, digitale oplevelser. Et massivt udviklingsprojekt som kræver den rette strategi for at lykkes.

Artiklen er sponseret af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Træning bliver kun mere vigtigt, når man kommer op i alderen. Faktisk viser forskning, at træning er afgørende for, hvor hurtigt ældre kommer sig efter en hospitalsindlæggelse.
Udfordringen er bare, at motionscykler i sig selv ikke er særligt spændende og derfor ender i et depotrum i stedet for at blive brugt. Men det har startuppet Syncsense sat sig for at ændre på ved hjælp af sensorteknologi og virtual reality.

”Den ældre målgruppe mangler motivationen til at bevæge sig og få trænet. Det, synes vi, er ærgerligt, og vi vil løse det ved at bruge egenskaberne i VR: Det kan motivere helt vildt, det kan give dem en “ægte”, virkelighedstro følelse og dermed give dem en oplevelse af at glemme tid og rum. Simpelthen give dem et åndehul fra den situation, som de befinder sig i,” siger Simon Bruntse Andersen, som er medstifter og CEO i Syncsense.

Læs også: Dansk startup har skabt sin egen kategori inden for drikkevarer

Universitets-spinoutet har udviklet en VR-platform, som ved hjælp af specialdesignede sensorer kan gøre analoge cykler intelligente og dermed gøre træningen mere spændende.

“Vi giver dem en mulighed for at komme ud i naturen på en virtuel måde.”

”Helt lavpraktisk får de vist en 360-graders video af den virkelige natur, som de bevæger sig igennem, når de cykler. Vi giver dem en mulighed for at komme ud i naturen på en virtuel måde. Og VR er så kraftfuld en teknologi ift. indlevelse, at de har følelsen af at gå en tur i naturen, selvom de laver cykelbevægelser,” siger Simon Bruntse Andersen.

Klar til markedet efter indledende tests

Med VR-terapien giver Syncsense merværdi til træningscykler ved at gøre dem underholdende og motiverende. Og med kombinationen af fysisk træning og en VR-oplevelse får slutbrugeren både fysisk og kognitiv træning i én øvelse.

Prototypen er udviklet sammen med Gentofte Hospital, og de første syv pilotafprøvninger er i øjeblikket i gang seks forskellige steder i Danmark. Inden længe vil løsningen være CE-mærket og klar til salg på markedet.

”På sigt kan vi gøre platformen meget mere avanceret, men den skaber allerede en masse værdi for både patienter og sundhedspersonale – dvs. fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og læger. Så vi tror på, at vores business case er stærk nok til at kunne sælge det i efteråret – uden at vi har klinisk evidens endnu,” siger Simon Bruntse Andersen.

Langsigtet sejr

For et projekt som Syncsense, der har mange bevægelige dele og skal ende som et klinisk produkt, kræver det et langt, sejt træk at få kommerciel succes. Derfor har IP-strategien også tidligt været vigtigt for virksomheden – allerede længe inden, at deres produkt var klar til markedet.

Én af metoderne til at sikre produktet på den lange bane er nemlig gennem patenter. Derfor har de også søgt patent på det motiverende træningssystem, som er en kombination af software og hardware.

”Vi har igennem et tæt samarbejde med nogle af de bedste IP-rådgivere i klassen fundet ud af, hvad vores IP-strategi skulle være. Vi har forsøgt at lave et bredt patent, som både skal beskytte vores nuværende løsning og vores koncept generelt. Det, vi kan i dag, er bare en lille feature i forhold til, hvor det kan komme hen. Vi har meget større tanker og planer med VR-platformen,” siger Simon Bruntse Andersen.

Fordele ved en patentansøgning:

  • En patentansøgning dokumenterer din opfindelse, og du behøver derfor ikke hemmeligholdelseserklæringer omkring patentansøgningens indhold, når du forhandler med forretningspartnere.
  • Ansøgningen dokumenterer opfindelsestidspunktet, hvilket betyder, at den er nyhedsskadelig for senere ansøgninger, og dermed kan forhindre andre i at beskytte samme teknologi.
  • Indlevering af en patentansøgning giver “freedom to operate”, dvs. forhindrer andre i at få patent på den samme opfindelse under den forudsætning, at ansøgningen gennemføres, og patentet meddeles.
  • Ansøgningen kan være et forhandlingsaktiv i samarbejdet med andre virksomheder. Samtidig kan den være et finansieringsaktiv over for bank og andre medfinansieringskilder.
  • En ansøgning signalerer, at virksomheden er på teknologisk forkant, hvilket kan bruges i PR-sammenhæng. Du kan bruge det i markedsføring af dine produkter (forbrugerne føler sig sikre på, at de ikke køber en kopivare).

Se om din idé er ledig ved at klikke her.

Patent-limbo

Selvom patentansøgningen er sendt afsted, er der en fare for, at den ikke går igennem. Lige nu venter Syncsense på afklaring, og den process kan godt tage lang tid – med god grund, hvis man spørger Flemming Kønig Mejl, som er Sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

”Den vil ofte ligge hos os et halvt års tid, inden vi tager fat på den. Det kan lyde af meget, men det har noget at gøre med, at når ansøgningen er indleveret hos os, så går vi via nogle meget store databaser ud i den store verden og undersøger, om det har været opfundet før. Og databaserne er simpelthen ikke opdateret, før der er gået en 3-6 måneder,” siger han.

Man kan godt bede om en hurtigere behandling, hvis ikke man kan vente så længe, men så må man leve med, at vurderingen baseres på et knapt så sikkert grundlag, som hvis undersøgelsen bliver foretaget efter et halvt års tid.

Læs også: Patenter: Værdifuld investering eller tidsspild for startups?

Derfor går der også typisk et halvt år, inden den første rapport omkring patenterbarhed kommer tilbage til ansøgeren med eventuelle forslag til ændringer. Typisk tager hele processen halvandet år, inden et patent endeligt er gået igennem. Det betyder dog ikke, at ansøgeren er nødt til bare at sidde på hænderne og vente, indtil patentet er udstedt.

”Man er nødt til at holde vejret lidt, men ud fra egne undersøgelser skulle man jo gerne have en fornemmelse af patenterbarheden, inden man indleverer en ansøgning. Og efter vores første behandling – efter et halvt år – har man et ret sikkert pejlemærke på, om ens opfindelse kan føre til patent. Man får jo samtidig en midlertidig beskyttelse fra man indleverer, som er bestemt af de patentkrav, som man har i ansøgningen – men det gælder selvfølgelig kun, hvis det fører til patent i sidste ende,” siger Flemming Kønig Mejl.

Samtidig kan der faktisk være fordele ved ikke at få svar på ansøgningen alt for hurtigt, for når patentet skal sættes i kraft, koster det penge, ligesom der er omkostninger ved at holde et patent i live. Derfor bør timingen i ansøgningen også være en del af strategien.

Strategien giver arbejdsro

Syncsense indsendte sin ansøgning i april og venter nu bare på at få den første undersøgelse tilbage, som gerne skulle sige noget om, hvordan patentet rammer det større landskab. Indtil da arbejder virksomheden ufortrødent videre på udviklingen – endda med god ro i maven.

”Registreringsdatoen for patentet er vigtigt. Det har muliggjort, at vi med ro i maven kan gå ud og lave vores afprøvninger uden, at der skal laves en masse fortrolighedserklæringer. Det gør i virkeligheden bare vores praktiske arbejde med test, afprøvninger og salg nemmere,” siger Simon Bruntse Andersen.

IP-strategien er vigtig, men mens de venter på afgørelse om patentet, arbejder virksomheden videre med andre måder at beskytte opfindelser. De har udviklet egne algoritmer, der ikke offentliggøres, men som indgår som en del af deres forretningshemmeligheder. Og inden længe igangsætter Syncsense kliniske studier, som skal vurdere effekten af løsningen, som en del af den kliniske strategi.

”Virksomheden kommer ikke til at falde, hvis patentet ikke går igennem. Det handler jo bare om at lave det bedste produkt – og indtil videre har vi lavet en værdiskabende VR-platform med noget interessant programmering bag. Og får vi gennem forskningen og de kliniske studier skabt klinisk evidens, der viser, at vores løsning gør en signifikant forskel, er det jo noget, der kun tilfalder vores løsning,” siger han.

Han føler sig dog ret sikker på, at patentet nok skal gå igennem i én eller anden form. Og det kunne også meget vel føre til flere patenter i strategien fremover.

”Den strategi, vi har nu, er ikke mere statisk end, at vi tilpasser den, når vi får vurderingen af patenterbarhed tilbage. Vi bliver klogere på det marked, vi befinder os i, og det er jo ikke sikkert, at den patentansøgning, vi har indleveret nu, er den eneste opfindelse, der skal beskyttes. Vi har andre opfindelser også, og det kan være, at der opstår nye,” siger han.

Test dit behov for beskyttelsen:
Find ud af hvilken type beskyttelse, der passer til din idé.
Tag testen udarbejdet af Patent- og Varemærkestyrelsen her.