You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk startup producerer miniserie til Facebook

Som de første i Skandinavien producerer den danske tatoveringsplatform Tattoodo indhold til Facebooks streamingsatsning Facebook Watch. 

I september 2017 lancerede Facebook deres videotjeneste Facebook Watch, hvor de viser helt nye og originale TV programmer, som et led i deres videre indtog på videomarkedet. I første omgang er tjenesten kun tilgængelig for de amerikanske brugere.

Facebooks interesse for Tattoodo startede for alvor da de sammen med Drive Studio producerede showet ‘Mystery Tattoo’ ved hjælp af Facebooks live tjeneste.

“Mystery Tattoo blev en kæmpe success og havde et reach på 50 millioner, hvilket har været en af grundene til at Facebook har bestilt en ny serie fra os,” siger Johan Plenge, CEO i Tattoodo.

Den nye serie “The Tattoo Shop” har fokus på tatoveringskunsten som kunstform og foregår i en nyåbnet tattooshop i bydelen Wynwood i Miami, som er et af de store hotspots i USA. I serien af otte afsnit følger man blandt andre de anerkendte tatovører Ami James og Chris Nunez der er kendt fra tv-serien Miami Ink. mens de er ved at åbne shoppen Liberty City Tattoo.

 

Hvert af de 8 afsnit af The Tattoo Shop er af 15 minutters varighed og har premiere på Facebook Watch den 15. marts 2018. Du kan se serien her.

Udover Tattoodos miniserie viser Facebook Watch også produktioner fra The New York Times, Tastemade, Major League baseball og den amerikanske udgave af SKAM er også med.

UGENS STARTUP: