This post is also available in: English
Katja Meyer har med flere early-stage startups bag sig værktøjskassen fuld af viden, som iværksætterne hos Aarhus universitets inkubator fremover kan få fingre i, når de deltager i workshops med Toolbox-teamet hos The Kitchen.
Læs også: The Kitchen hjælper aarhusianske startups med at finde talent
Katja Meyer har været med til at stifte to startups THE UPCYCL og DataContexts, og udover det nye job som Startup Advisor, fortsætter hun også i hendes nyudnævnte rolle som Ada Angel & Scout hos Ada Ventures:
“Det er et kæmpe ansvar at få lov til at hjælpe iværksættere med at realisere deres visioner. Jeg har selv været igennem møllen flere gange, så jeg er ikke i tvivl om, at de ting, jeg har lært, kan hjælpe og inspirere andre iværksættere til at løbe hurtigt i den rigtige retning. Det har vi brug for, hvis vi skal løse nogen af de massive samfunds- og klimaudfordringer, vi står overfor,” siger Katja Meyer.
Et kendt ansigt
Som partner og medejer i THE UPCYCL var Katja Meyer til at løfte den cirkulære økonomi, ved at matche virksomheder på tværs af industrier med overskydende materialer. THE UPCYCL forsætter væksten, og Katja forbliver forsat i ejerkredsen. Hendes anden startup, DataContexts, som hun også stadigvæk er medejer af, fokuserer på datahåndtering i værdikæder med speciale i bæredygtighed. De tilbyder systemer, der automatiserer arbejdsgange og forbedrer datakvaliteten.
Med rekrutteringen får The Kitchen derfor viden inden for praktisk iværksætteri, og samtidig forstærkes broen mellem den akademiske verden og det øvrige økosystem:
“Katja er et kendt ansigt i det aarhusianske startup miljø med bred og praktisk erfaring fra netop early-stage startups. Det gør hende til et godt match for netop den slags iværksættere, som vi
byder velkommen her i The Kitchen, der ofte er i gang med de første skridt ind i startupverdenen,” fortæller Vegar Lein Ausrød, Head of Toolbox på The Kitchen.