You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Tilfældigt gruppearbejde på VIA førte til startup. Nu har det rejst 5,5 mio. kroner

@Redaktionen

Den digitale garderobe CAPSULE har på halvandet år fået over 100.000 brugere i 180 lande. Men var det ikke for et tilfældigt møde på VIA, var selskabet aldrig blevet startet.

Den digitale garderobe CAPSULE har på halvandet år fået over 100.000 brugere i 180 lande. Men var det ikke for et tilfældigt møde på VIA, var selskabet aldrig blevet startet.

This post is also available in: English

53 grupper blev tilfældigt sat sammen i et fællesfagsprojekt på VIA University College. Den bundne opgave var, at de skulle arbejde med bæredygtighed i modebranchen.

I én af grupperne sad Louise Linde. Hun var selv i gang med en bachelor i marketing og branding, og blev sat sammen med blandt andet en retail designer og multimediedesigner. Og sammen arbejdede de på en anderledes vej til en grønnere modebranche.

”I stedet for at gøre virksomhederne grønnere, ville vi vildt gerne kigge ind i, hvordan vi kan gøre det sjovt for forbrugerne at være lidt grønnere – altså mere sjovt og legende,” fortæller hun.

Løsningen blev en digital garderobe-app, som fik navnet CAPSULE. Her kan man sammensætte og planlægge sine outfits. Man kan se, hvad veninderne har i garderoben, mikse og matche med et digitalt overblik og få andre brugere til at style sin garderobe. På den måde kan brugerne få mere ud af deres nuværende garderobe – i stedet for at købe nyt.

Fra idé til 100.000 brugere

Efter projektfaget valgte tre fra gruppen at gå i praktik i eget startups mens de studerede. Samtidig blev CAPSULE en del af VIA Studentervæksthuse, hvor de fik tilknyttet en mentor og fik træning i blandt andet at pitche virksomheden. Og det blev de så gode til, at de i september 2022 fik en Innofounder, så de efter studiet kunne gå fuld tid på virksomheden.

At der var efterspørgsel på den digitale garderobe-løsning fik CAPSULE for alvor bevist, da de i slutningen af 2023 åbnede op for appen efter halvandet års udvikling:

Kort efter lanceringen fik de lynhurtigt 10.000 downloads. To måneder senere rejste de en investeringsrunde på 3 millioner kroner, og i marts i år rejste de yderligere 2,5 millioner kroner. I mellemtiden har de fået 100.000 brugere fra 180 forskellige lande, som samlet har tilføjet to millioner stykker tøj til den digitale garderobe-app.

Alt sammen startet ved et tilfældigt møde på et fællesfag på VIA i 2021:

“Jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle være iværksætter. Jeg har haft ideen til en digital garderobe siden jeg var 14, men havde jeg ikke mødt Emilie og Nadia, var jeg nok ikke sprunget ud i det,” siger Louise Linde og tilføjer: 

”Hvis vi ikke var blevet sat sammen dengang, var der ikke noget der hed CAPSULE i dag.”

Om VIA Væksthusene

– Væksthusene er et gratis tilbud til de professionsbachelorerstuderende på VIA University College. VIA Studentervæksthuse skaber rammerne for, at de kan udvikle og realisere entreprenante idéer – blandt andet med kontorplads og skræddersyet sparring fra mentorer.

– Inkubatoren for de studerende kan både have som mål at etablere egen virksomhed, et projekt eller løse udfordringer for en organisation.

Læs mere på https://www.via.dk/samarbejde/via-studentervaeksthuse

UGENS STARTUP: