You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk fintech vil udfordre etablerede pensionskasser

@jakob

Grandhood er en ny pensionsløsning, der skal reducere papirnusseriet og gøre pension langt enklere og bedre integreret i folks liv.

Et nyt dansk fintech-startup vil udfordre de etablerede pensionskasser og give kunder bedre priser og større transparens.

De etablerede pensionsselskaber ligner hinanden. Kunderne er overladt til et virvar af finansielle fagudtryk, juridiske paragraffer og intetsigende tal, der sjældent hjælper kunden til at træffe det bedste valg i forhold til deres økonomi – nu og når de engang skal på pension. Det mener de tre medstiftere af Grandhood, Jon Lieberkind, Jens Kam og Mathias Bredkjær. Det har fået dem til at udfordre de store, etablerede pensionsselskaber.

For Grandhood er der lavthængende frugter at hente ved at gå i krig med de høje omkostninger, den manglende transparens og ved at give kunderne større indflydelse på deres egen pension. Det skriver startuppet i pressemeddelelse.

”I Grandhood gør vi pension enkelt og lancerer derfor en løsning som hjælper folk med at forstå, samle og optimere deres pension,” siger adm. direktør og medstifter, Jon Lieberkind og fortsætter.

”Mange pensionskunder er blevet svigtet i forhold til at modtage den rådgivning de fortjener. Grandhood er sat i verden for at sikre, at pensionsopsparerne får skræddersyet rådgivning til en brøkdel af prisen og dermed har bedre chancer for at opnå den Grandhood, som de drømmer om nu- og i pensionisttilværelsen.”

96% af alle danskere synes, at pension er komplekst og uhåndgribeligt. Det er svært at finde uvildige råd og vejledning og de fleste danskere tager derfor ukritisk til takke med en mere eller mindre tilfældig pensionsordning og håber den er ”god nok”. Desværre er virkeligheden dog en ganske anden for mere end hver anden dansker. Ifølge Danmarks statistik sparer kun 44% nok op, og hele 33% af alle danskere opsparer mindre end 5% af deres årsløn.

Ventureinvestorer øjner potentiale

Målet er at skabe en moderne pensionsløsning, der gør pension enklere og mindre frustrerende for den typiske pensionsopsparer.

En række anerkendte investorer inden for fintech og pension er en god idé er faldet for ideen, og har derfor investeret et millionbeløb i selskabet sammen med Pre-seed Innovation og Seed Capital. Det skriver Grandhood i deres pressemeddelelse.

”Med hjælp fra de nyeste teknologier inden for digitale investeringsstrategier og AI vil Grandhood give almindelige mennesker samme adgang til personlig rådgivning og investering, som kun eliten har i dag. Det er ikke en let opgave at få folk til at interessere sig for deres pensionsopsparing samt at bygge et digitalt pensionsselskab fra bunden, men hvis der er nogen der kan, er det teamet i Grandhood.” siger Investment Director i Pre-Seed Innovation, Richard Breiter.

Jon Lieberkind er uddannet økonom og har en fortid i den store internationale bank Bank of America Merrill Lynch, som Vice President. COO i Grandhood Jens Kam kommer fra en stilling i Danske Bank og er uddannet jurist. Mathias Bredkjær er CTO og har en fortid Danske Bank og SAS Institute.

FLERE FRA COMMUNITY