You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk iværksætter i New York: Rejser 90 millioner kroner til at revolutionere regnskabsbranchen

Den danske serie-iværksætter Lasse Kalkar har sikret en stor million-investering til New York-baserede LiveFlow, der leverer en platform til automatisering af regnskaber.

Den danske serie-iværksætter Lasse Kalkar har sikret en stor million-investering til New York-baserede LiveFlow, der leverer en platform til automatisering af regnskaber.

LiveFlow har sikret 90 millioner kroner i en Series A-investeringsrunde ledet af Valar Ventures fra New York. Med denne investering planlægger LiveFlow at udvide sit go-to-market team samt fokusere på forskning og udvikling.

Læs også: Tidligere nordisk Revolut-chef rejser 25 mio. til at automatisere finansiel rapportering – TechSavvy

LiveFlow arbejder på at føre an i den teknologiske transformation inden for regnskab og finans, og vil samtidig gøre disse områder mere attraktive for nyuddannede. Den danske medstifter Lasse Kalkar mener, at mange ældre softwareløsninger har gjort arbejdsbyrden tungere i stedet for lettere.

“I stedet for at strømline arbejdsprocesserne har de fleste ældre softwareløsninger kun øget deres byrde. Det er på tide at udstyre dem med de værktøjer, de længe har haft brug for, så de kan gå fra at behandle transaktioner og indberette skatter til at blive betroede rådgivere, der tilbyder skræddersyede indsigter til deres kunder,” siger Lasse Kalkar ifølge mediet Crowdfoundinsider

LiveFlow Next går i luften

Samtidig har LiveFlow annonceret lanceringen af den nye platform LiveFlow Next, der skal forvandle regnskabsfirmaer til vækstorienterede finansielle rådgivningstjenester. Det nye produkt inkluderer funktioner som tilpassede klient-dashboards, intelligent forecasting, branche-benchmarking og AI-drevet kategorisering af transaktioner.

Læs også: Startup vil investere dine byttepenge i kryptovaluta helt automatisk – TechSavvy

Grundlægger af Valar Ventures James Fitzgerald, der netop har investeret det store million-beløb i LiveFlow fremhæver virksomhedens evne til at spare virksomheder tid og fjerne menneskelige fejl.

“LiveFlow hjælper med at spare utallige timer hver måned, samtidig med at det eliminerer menneskelige fejl. Når LiveFlow skalerer, vil virksomheden have en utrolig positiv indvirkning på de virksomheder, den betjener. LiveFlow vil give flere virksomheder et klarere billede af deres daglige økonomiske sundhed, hvilket er afgørende for at træffe sunde finansielle beslutninger, der fører til succes,” siger han ifølge Crowfoundinsider.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

UGENS STARTUP: