Esport er blevet godkendt af Hr. og Fru Danmark, og det skyldes langt hen ad vejen Astralis

This article is also available in English.

For bare få år siden rynkede det store flertal på næsen, når man nævnte sport og computerspil i samme sætning. For det var jo bare noget med tykke, chipsspisende drenge, der spillede computer hjemme i mors kælder. Noget som på ingen måde kunne sammenlignes med mere noble discipliner som fodbold.

I dag er det helt normalt, at danske Counter-Strike stjerner får omtale i TV-Avisen. Ikke bare som et kuriosum men side om side med de seneste resultater fra fodboldslandsholdet. Og det skyldes ikke mindst esports-organisationen Astralis og deres fokus på at udbrede særligt Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO) til folket.

“Esportens popularitet bygger på det arbejde, som en masse ildsjæle har lagt i det gennem mange, mange år. Op til 2016 var der dog kun få, om nogen, som havde investeret i en organisation med en udtalt målsætning om at ramme det brede publikum i en mere mainstream underholdsningsindustri. Det var primært af gamere med gamere som målgruppe,” siger Steen Laursen, kommunikationsdirektør i Astralis, som forklarer at organisationen bag Astralis netop blev skabt med en ambition om at udbrede sporten til et bredere publikum.

Siden er det danske CS:GO-hold Astralis blevet det mest succesfulde i hele verden, og som lille nation er det selvfølgelig noget, vi fejrer som var det en OL-medalje i curling. Men organisationen bag har også lagt et stort og bevidst stykke arbejde i at finde ud af, hvordan man bygger en medieportefølje og et liveshow omkring esporten som appelerer bredt – blandt andet ved at hente erfarne folk ind fra underholdnings-, medie-, sports- og koncertindustrien.

Og det har bragt Danmark i spidsen af esports-branchen globalt.

“Vi er endt med at være blandt de mest markante både herhjemme og på den internationale scene. Fordi vi var den første hold-organisation i Vesten, der for alvor fik fat i det brede publikum. I dag har mere end 60 procent af Counter-Strike-seerne for eksempel aldrig selv spillet spillet, og jeg synes godt, vi kan være stolte af, at vi selv og den danske esportsscene på den måde har gjort en stor forskel,” siger Steen Laursen.

Den hurtigvoksende lillebror

I følge et notat fra Dansk Erhverv vil esport globalt vokse med 70 procent og nå 10 mia. kroner i 2024, mens seertallet forventes at runde en halv milliard allerede i 2022. Sammenlignet med spilindustriens globale omsætning på 155 mia. dollars er esport stadig en relativt lille industry, men industrien er i kraftig fremgang, og børsnoterede Astralis er med helt i front.

Hvis man ser på det samlede antal sete timer fordelt på hold, kommer CS:GO-holdet fra Astralis ind på en klar, global andenplads med 42,8 millioner sete timers gameplay i 2020 i følge notatet fra Dansk Erhverv. Notatet viser i øvrigt også, at den samlede omsætning for dansk esport vurderes at være 306 mio. kroner i 2019 – hvor spilbranchen til sammenligning omsatte for 1,3 mia. kroner.

Men Astralis har ikke bare været bannerfører for at skabe en sund esports-industri i Danmark. Organisationen har skabt en national stolthed omkring CS:GO-stjernerne fra holdet, og det har de danske politikere reageret på med en særskilt strategi for esport, som udkom i 2019.

“Regeringen ønsker, at der i Danmark er gode rammer for at iværksættere og virksomhederne kan udnytte de mange muligheder i esporten som kilde til både øget vækst, iværksætteri og beskæftigelse,” hedder det i strategien, hvor der afsat en 3-årig pulje på 10 mio. Kroner til at styrke Danmarks position som esportsnation.

En ny opfattelse af gaming

Den danske succes har undervejs gjort esport til et fag man underviser i på efterskoler og ungdomsuddannelser. Foreningslivet vil have esportsklubber. Og så har esport som nævnt fået sin egen strategi på Christiansborg.

I bred forstand har Astralis igangsat en aftabuisering af gaming og gjort esport til en acceptabel karrieredrøm i stil med profesionelle fodbolddrømme.

“Når vi taler med udenlandske medier, så taler vi tit om en sundere livsstil i esport, hvor vi på mange måder er rollemodeller. Det har fra starten været en bevidst startegi, som kunne være med til at give en accept af, hvad de her drenge og piger er og kan,” siger Steen Laursen.

Selvom esporten og spilbranchen begge tager udgangspunkt i computerspil, er det øvrige krydsfelt mellem industrierne ikke særlig stort. Spilindustrien vokser ikke nødvendigvis bare fordi flere ser esport, men måske spilbranchen alligevel kan få gavn af den medvind, som er skabt for esport i lobbyarbejdet for bedre rammevilkår overfor politikerne?

Denne artikel er en del af temaet “Games as a Business 2021“. Du kan læse næste artikel i temaet her:

Aarhusiansk spil-startup har sat sig for at løse det sociale problem for spil