You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Fra lønmodtager til iværksætter: Akademikernes A-kasse klæder medlemmerne på til at følge iværksætterdrømmen

@Redaktionen

Et intensivt startup-forløb gør a-kassens medlemmer klar til livet som selvstændig. Og det har været med til at skabe over 1.300 virksomheder.

Et intensivt startup-forløb gør a-kassens medlemmer klar til livet som selvstændig. Og det har været med til at skabe over 1.300 virksomheder.

This post is also available in: English

Store beslutninger skal tages, når man står i overgangene i arbejdslivet: Når man skal lande det første job som nyuddannet, er mellem jobs eller overvejer at blive selvstændig. Derfor ser Akademikernes A-kasse det også som sin fornemmeste opgave at ruste medlemmerne til fremtiden.

Det gælder ikke mindst i skridtet fra at være lønmodtager til at blive iværksætter, hvor a-kassen tilbyder startup-forløbet ”Startup Growth” til sine medlemmer, som klæder dem på til startuplivet og trykprøver deres idé.

”På programmet får man sparring og rådgivning fra landets førende eksperter indenfor jura, revision, tech-sparring, og alt hvad man kan tænke sig til i at starte sin egen virksomhed,” siger Malena Sigurgeirsdottir, startup manager hos Akademikernes A-kasse.


Det siger deltagerne:

“Startup Growth er et banebrydende forløb, der kickstartede mit liv som iværksætter, og gav mig værktøjer og netværk til at turde kaste mig ud i livet som selvstændig. At en a-kasse tilbyder et så professionelt og veltilrettelagt iværksætterprogram som medlemstilbud er helt unikt, og fortsat en alt for velbevaret hemmelighed.” – Rikke Gemzøe, Gemzøe Consulting

”Mentorerne har været rigtigt gode til at kunne se på mine forretningsidéer og fortælle mig, hvad næste skridt kunne være, og de har skabt en masse nyttige kontakter, som jeg har draget nytte af efterfølgende.” – Anita Neutzsky-Wulff, CEO og ejer af Biocamino

”Det er nærmest et uddannelsesforløb med en eksamen hver måned. De andre deltagere holder dig i ørerne, og det bliver man hurtigt afhængig af. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke ville have været, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke var blevet en del af programmet.” – Salim Gouasmia ejer af Unmanned Technics


Fra idé til virksomhed

A-kassens tilbud er for de medlemmer, der har taget beslutningen om at blive iværksætter, og har gjort sig tanker om markedet, kunder og konkurrenter. Til de helt nye iværksættere er der forløbet “Startup Basic”, mens “Startup Growth” er for dem, der er længere i processen og måske allerede har fundet et team.

”Vi hjælper virksomheder i det tidlige stadie af virksomhedens levetid. Har man en ide til et produkt eller er man konsulent eller freelancer, så har man mulighed for at søge ind til os,” forklarer Malena Sigurgeirsdottir, der også selv er iværksætter, så hun på egen krop ved, hvad deltagerne går igennem og har brug for.

For Growth-deltagerne er der tale om et forløb med tre måneders intensiv sparring og en kontorplads i a-kassens co-workingspace. Med hands-on forretningsrådgivning og praktiske indspark gennem workshops og oplæg giver det medlemmer en masse værktøjer til at starte deres virksomhed.

Samtidig er der stort fokus på at skabe et fællesskab mellem de nye iværksættere, fordi det har stor indvirkning på udbytte, tilfredshed og overlevelse. Der bliver simpelthen skabt mere robuste virksomheder, når man kan spejle sig i og sparre med andre der er på samme rejse, hvilket overlevelsesraten vidner om: Mere end 2 ud af 3 virksomheder, der er startet gennem forløbet, eksisterer stadig et år senere.

Et stort og inkluderende program

Tilbuddet er åbent for alle medlemmer af a-kassen – altså også studerende eller dem, der er i arbejde men drømmer om at blive iværksætter. Og som noget unikt er forløbet ikke kun for de mest ambitiøse vækstiværksættere, men også for dem, der vil være selvstændige konsulenter eller starte et mindre bureau.

”Det er en vigtig inklusion, da iværksætterprogrammer generelt har et smalt fokus på virksomheder med stort vækstpotentiale. Så går man med tanker om at blive selvstændig konsulent, er der ikke meget hjælp at hente, men her vil vi gerne demokratisere processen og gøre plads til både dem med store ambitioner og armbevægelser og enkeltmandsvirksomhederne,” forklarer Malena Sigurgeirsdottir.

Indtil videre har programmet været med til at skabe over 1.300 virksomheder, hvilket gør det til et af de største iværksætterprogrammer i Danmark.


Om: Iværksætterforløb hos Akademikernes A-kasse

Startup Basic: Et forløb for dem der overvejer iværksætteri og et liv som selvstændig – og har brug for hjælp til forretningsudvikling på virksomhedens tidlige stadie. Forløbet består af 3 online-kurser som dækker udvikling og validering af forretningsidé samt salg. Derudover en fysisk workshop, hvor deltagerne kan stille spørgsmål samt møde og sparre med andre, spirende startuppere.

Startup Growth: Startup Growth er et intensivt iværksætterprogram, der løber over 3 måneder og er en kombination af fysisk og digitalt forløb. Programmet er både for solo-iværksættere og teams, som har mulighed for at benytte programmet co-working space.

  • Forløbene er landsdækkende og tilbydes på lokationer i København, Aarhus og Aalborg. Derudover er et digitalt forløb på trapperne, som vil kunne servicere medlemmer i resten af landet.
  • Medlemmer af Akademikernes A-kasse kan søge om en plads i programmet. Konsulenter og bureauer er også velkomne.
  • Gennem iværksætterprogrammet har Akademikernes A-kasses medlemmer fået hjælp til at skabe over 1.300 virksomheder, hvilket gør det til et af de største iværksætterprogrammer i Danmark. Deltagerne er målt et år efter deltagelse, og her har de tilsammen skabt 250+ arbejdspladser ud over stifternes eget job. Hvilket betyder, at antallet af nye jobs, alt andet lige, er højere.

 

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY