This post is also available in: English
Iværksættermiljøet har brug for en større stemme på Christiansborg, som kan sikre bedre vilkår. Derfor samlede Dansk Industri i starten af året 200 iværksættere, investorer og økosystemsfolk, så de sammen kunne identificere de vigtigste udfordringer for miljøet.
Det er nu blevet til 14 konkrete forslag, som er præsenteret for regeringen – der i slutningen af august annoncerede en pulje på 1,5 mia kroner til iværksætterstrategien frem mod 2027.
“Det har været en lang ventetid, men vi forventer, at der endeligt sker noget. Ikke mindst nu, hvor regeringen har afsat yderligere penge. Det fortjener iværksættermiljøet,” siger Sine Linderstrøm, chef for SMV og Iværksætteri i DI.
Fakta: Dansk Industris 14 forslag, som skal styrke iværksætteriet
- Indfør en simplere kapital- og aktiebeskatning og en flad sats på 30 pct
- Fjern fantomskatten – beskatning ved salg skal følge faktiske betalinger
- Udskyd tvungen overgang til lagerbeskatning ved børsnotering af Small Cap virksomheder
- Sæt et ambitiøst mål for en dansk iværksætterstrategi
- Gør investorfradraget mere anvendeligt for danskerne
- Gør det lettere for iværksættere at tilbyde medarbejderaktier
- Fjern de regulatoriske benspænd for investeringscrowdfunding
- Etabler et centralt tech-trans kontor
- Afsæt 20 mio. kr. årligt til Open Entrepreneurship
- Gennemfør indsats for scaleups, der er klar til international skalering
- Indfør diversitets-måltal for EIFO’s indirekte investeringer
- Tilbyd mere fleksibilitet til iværksætteres barselsorlov
- Afsæt 10 mio. kr. årligt til Fonden for Entreprenørskab
- Det skal være nemmere at få en erhvervskonto
Bedre rammevilkår for iværksættere
Der er masser af eksempler på danske iværksættere, startups og scaleups, som klarer sig glimrende – også i den globale arena. Men potentialet er til meget mere, hvis vi forbedrer rammevilkårene.
Derfor har Dansk Industri præsenteret sine14 forslag med afsæt i de konkrete udfordringer for startup-økosystemet. Udfordringer som spænder fra kapital- og aktiebeskatning til mulighederne for medarbejderaktier og et mere diverst iværksættermiljø.
Helt konkret oplever mange iværksættere i dag en række skattemæssige benspænd i forhold til at tiltrække den kapital, der er helt nødvendig for at de kan vækste deres virksomhed.
“Iværksætterne er helt afgørende for at løse de store samfundsudfordringer – både inden for klima, sundhed og digitalisering. Men det kræver kapital,” siger Sine Linderstrøm og uddyber:
“Vi håber derfor, at man i forhandlingerne får løst udfordringerne med aktie- og kapitalbeskatningen og problemet med lagerbeskatning ved børsnotering. Derudover bør man kigge på reglerne for medarbejderaktier og have fokus på diversitet i iværksættermiljøet.”
Sådan kan DI hjælpe startups:
- Få et års gratis medlemskab som iværksætter, hvor du får adgang til alle DI’s ydelser
- Bliv en del af DI’s Scaleup-netværk med andre foundere på en vækstrejse
- Gør brug af DI’s 11 internationale kontorer i bl.a. USA, Kina, Tyskland og Indien
- Ring til vores jurister, når du har brug for hjælp med ansættelseskontrakten, GDPR mv.
- Kom med til vores utallige kurser og events inden for iværksætteri, salg, bæredygtighed, digitalisering, internationalisering og meget andet.
- Få reduceret dine udgifter til medarbejdere i forbindelse med barsel og graviditet gennem Industriens Barselsfond
- Mød andre virksomheder inden for din branche gennem DI’s 11 branchefællesskaber
- Læs mere på: https://www.danskindustri.dk/di-for-ivarksattere/medlemsfordele/
Savner et politisk mål for startups
De meget konkrete forslag fra Dansk Industri skal alle sammen pege i retning af et større og mere overordnet mål.
”Der mangler et politisk pejlemærke for, hvad det er, man gerne vil opnå med iværksætterstrategien. Vi mener helt klart, at vi skal være bedre til at forløse potentialet og skabe flere vækstiværksættere. Vores bud på et mål er, at vi i 2030 skal skabe 1.000 vækstiværksættere om året. Det er ambitiøst, men det er også realistisk,” siger Sine Linderstrøm.
Hun mener, at et så håndgribeligt mål er særligt vigtigt i en tid, hvor der bliver etableret færre nye virksomheder: I 2022 blev der startet 3.357 færre nye virksomheder end i rekordåret 2021, hvilket svarer til et fald på 17 procent. Derudover udvikler markant færre af virksomhederne sig til såkaldte vækstvirksomheder i forhold til før finanskrisen.
”Det er jo vækstkometer vi drømmer om: Det er iværksætterne, der skaber vækstvirksomheder, som ultimativt bliver til store virksomheder. Derfor har vi brug for nogle konkrete mål, der kan være driver for hele den politiske indsats – ligesom inden for klimapolitikken. Og med inspiration fra klimaindsatsen har vi sat det her mål, som vi håber at kunne få politisk opbakning til,” siger hun og tilføjer:
“Der har aldrig været så god en anledning til at styrke iværksætterkulturen gennem bedre rammevilkår, som lige nu.”
Sine Linderstrøm, Chef for SMV og Iværksætteri i DI
“Det går godt i dansk økonomi, men vi har både en klimakrise, høj inflation og en ustabil geopolitisk situation. Der har aldrig været så god en anledning til at styrke iværksætterkulturen gennem bedre rammevilkår, som lige nu.”
Case: De danske skatteregler skal være mere iværksættervenlige
Medarbejderaktier i unicorn-succes medførte skattesmæk
Udfordring: Adgang til risikovillig kapital og det rette talent er to af de største udfordringer for vækstiværksættere. De kan ikke tilbyde samme høje løn som en mere etableret virksomhed, men de kan tilbyde at være en del af en succes. Derfor er medarbejderaktier centralt i forhold til at kunne tiltrække talent til startups.
Der er dog benspænd i dele af den nuværende skattelovgivning, som ikke tager særlig godt hånd om at være vækstvirksomhed og iværksætter. Det skal være mere attraktivt at få medarbejderaktier og investere i vækstvirksomheder.
Case: Franskmanden Nico Blier-Silvestri flyttede til Danmark for 10 år siden, og har været involveret i startup-successer som Trustpilot, Falcon.io og Unity. I sidstnævnte blev han bl.a. aflønnet i aktieoptioner, som han skulle svare almindelig indkomstskat af, da han udnyttede sine rettigheder.
Med en markedsværdi på udnyttelsestidspunktet på ca. 14 mio. kr. udløste det en skatteopkrævning på knap 7 mio. kroner fra SKAT. Men Nico havde ikke solgt aktierne, og havde derfor ikke pengene på sin konto. Og i mellemtiden var værdien af aktierne faldet så meget, at han reelt ville stå med en skattegæld på over 2 mio. kroner, selvom han solgte alle aktierne.
I stedet for at stå med gevinst for sine medarbejderaktier endete Nico derfor med en skattegæld – og udsigten til at skulle lade sig skille fra sin hustru for at redde deres hus.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.
Kære læser, du er meget velkommen til at dele vores artikler på sociale medier, linke eller referere til artikler eller content på TechSavvy.media. Men ønsker du helt eller delvist at kopiere indhold fra sitet må det kun ske efter aftale med vores redaktion på editorial@techsavvy.media.