Datterselskabet Meew Studios, der stod for 99% af MeeWs omsætning, blev i går erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten.
Tingene kan ændre sig hurtigt i startupverdenen.
Læs også: Bestyrelse træder tilbage efter CV-fusk: MeeW aflyser børsnotering
For lidt over en måned siden var it-startuppet MeeW klar til at gå Spotlight-børsen. Men i går blevet datterselskabet MeeW Studios, der står for 99% af omsætningen i virksomheden, begæret konkurs ved Sø- og Handelsretten.
Det skriver Finans på baggrund af oplysninger fra advokat Kim Astrup Madsen, der er udpeget kurator ifbm. konkursen.
“Man har forsøgt at undersøge, om der var mulighed for at overdrage de sunde dele af virksomheden. Der var kontakt med en investor, men det har ikke materialiseret sig i form af en egentlig aftale. Derfor var der ikke grundlag for at lade rekonstruktionen fortsætte,” siger Per Astrup Madsen til Finans.
Fra 100 til 0
Tingene er gået hurtigt. Efter afsløringerne om stifteren Armin Kavousis CV-fusk er noteringen aflyst, bestyrelsen trådt tilbage og nu altså en konkursbegæring oveni det hele.
Læs også: Dansk startup-fabrik sender alle sine 16 selskaber på børsen med én notering
Konkursen betyder, at samtlige medarbejdere er blevet opsagt og praktikanterne har fået annulleret deres praktikaftale. Nu gælder det om at redde resterne.
“Vi skal se, om vi kan få noget værdi ud af det for kreditorerne,” fortæller Per Astrup Madsen til Finans.
På MeeWs hjemmeside fremgår det, at MeeW Studios “omdanner idéer til services.”