This post is also available in: English
Aarhus Universitet er gået forrest i et nyt projekt, der skal fremme grønt iværksætteri. Initiativet hedder Deep Green Innovators og har de fået millionstøtte fra industriens fond. I samarbejde med CBS og Aalborg Universitet vil man brolægge vejen fra forskning til erhvervsliv, så den bliver nem og overkommelig.
Læs også: Mød 2 Startups fra The Kitchen: NorFalk og Cystotech
Formålet med projektet er, at mere grøn forskning skal komme samfundet til gavn. Derfor opretter man nye samarbejdsmodeller mellem forskere, iværksættere og erhvervslivet.
“Nyskabende teknologier gennemgår en lang modningsproces, inden de kan overleve på markedsvilkår, og den proces kræver flere forskellige fagligheder,” siger Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør i Industriens Fond om projektet.
Passion for både forskning og iværksætteri
Der bliver oprettet 75 iværksætterteams, som udgøres af talentfulde studerende, erfarne forskere og erhvervsfolk med relevant ekspertise indenfor specialiserede områder.
Målet er at mindst 30 nye startups vil vokse ud af projektet:
“Fremgangsmåden kan give forskere mulighed for at forfølge deres passion for forskning, samtidig med at de bidrager til løsninger på samfundets udfordringer. Det er en mulighed for dem at engagere sig i iværksætteri uden at forlade den akademiske verden,” siger Lone Ryg Olsen erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet, hvor Deep Green Innovators ledes fra.
Læs mere her: Fra grøn forskning til big business