This post is also available in: English
Det er næsten præcist to år siden, at Hyme Energy så dagens lys: Et søsterselskab til atom-startuppet Seaborg Energy, som sigter mod at fremskynde overgangen til en fossilfri fremtid ved at bringe prisbillig energilagring med smeltet salt på markedet i industriel skala.
Hyme rejste €10,4M, da virksomheden blev grundlagt i november 2021, og har siden gjort enorme fremskridt. Virksomheden har modnet sin teknologi til pilotstadiet, sikret bevillinger på yderligere €10M til to demonstrationsprojekter, etableret stærke relationer med potentielle industri- og forsyningskunder globalt og opbygget et team af globale talenter. Og nu kan Hyme løfte sløret på endnu en stor investeringsrunde på €8M.
“Denne nye finansiering er en anerkendelse fra nuværende og nye investorer af de imponerende fremskridt, Hyme har gjort på bare to år siden grundlæggelsen. Investeringen vil gøre det muligt for os at holde et højt tempo i vores mission om at dekarbonisere industrier og energisektoren,” siger Ask Emil Løvschall-Jensen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More og medstifter.
212 millioner på to år
Den københavnske startup har sikret finansieringen fra eksisterende aktionærer, som blandt andet tæller Heartland A/S, Nordic Makers og North-East Ventures. VÅR Ventures kommer ind som en af de nye investorer. Inkluderer man bevillingen på €10m til Hyme og partnerne i de igangværende projekter, bringer den nye runde dermed den samlede investeringssum op på €28,4M – svarende til 212 millioner kroner.
Finansieringen skal bruges til at nå vigtige milepæle i det kommende år. En af dem er idriftsættelse og drift af et pilotanlæg i industriel skala, som i øjeblikket er under opførelse i Esbjerg. Derudover fokuserer virksomheden på yderligere teknologi- og produktudvikling, mens den gør sig klar til fuld markedsindtræden.
Læs også: Hyme erstatter kraftvarmeværk med 700 grader varm afløbsrens
“Det næste år bliver afgørende for Hyme, da vi viser vores teknologis sande potentiale i vores første anlæg og lægger det fulde grundlag for kommerciel succes i de kommende år,” siger Ask Emil Løvschall-Jensen og tilføjer: “Jeg er taknemmelig for vores team og for alle vores partnere og støtter, som alle har spillet en vigtig rolle i at få os så langt.”
