Breddeidrætten skal have et skud tech, og organisationen DGI har netop uddelt 1,5 mio. kroner til fire startups, som skal få det til at ske.

Sportstech er en af de helt store startup-trends lige nu, som det seneste år har fået flere investeringer end nogensinde før.

Læs også: Bliver SportsTech den næste store trend i det danske startupmiljø?

DGI er med på trenden, og organisationen vil løfte sport og foreningsliv gennem tech og startups. Derfor afholder DGI i år acceleratorprogram for startups kaldet DGI Impact for tredje gang.

”Vi vil gøre Danmark til den mest aktive sportsnation i verden. For at gøre det, ønsker vi at samarbejde med de klogeste hoveder og mest innovative iværksættere,” forklarer Jakob Breddam, der er ansvarlig for startup-programmet.

137 virksomheder fra 26 lande havde ansøgt programmet, og i dag er vinderne fundet blandt finalisterne. Vindere som får adgang til DGI’s 1.6 mio. medlemmer, eksponering gennem den store organisation og en kapitalindsprøjtning på tilsammen 1,5 mio. kroner fra DGI.

Fire vindere fundet

9 startups havde fundet vej til finalen, og i dag blev det så afgjort, hvem der får op til 500.000 kroners funding til deres projekt fra DGI.

På forhånd har organisationen afsat højest 2 mio. kroner til højest 6 startups. Og efter en hel dags pitching og votering blandt konkurrencens fem dommere, blev der i denne tredje udgave fundet fire vindere, som tilsammen blev tildelt 1,5 mio. kroner.

De 4 vindere:

Roster Athletics (USA) – 300.000 kroner:
Roster Athletics har udviklet og lanceret en ”Cloud Competion Management Platform” for atleter, som bringer eventorganisatorer og fans tættere sammen gennem skyen og mobilapps.

Motivu (Danmark) – 500.000 kroner:
Motivu rekruterer medlemmer til sportsklubber. De har bygget en platform, som gør det nemt at finde prøvetimer i nærheden og tilmelde sig med et enkelte klik. De har allerede rekruteret mere end 1500 medlemmer.

IR Squad (Danmark) – 200.000 kroner:
IR Squad har udviklet EvoTag, der handler om at skabe en gaming oplevelse i den virkelige verden. Produktet er et avanceret laser-spil, så brugerne kan spille Counter-Strike ude i virkeligheden. På den måde blander startuppet gaming og sport, så det bliver gaming med høj puls og sved på panden ude i den friske luft.

Mountainbike United (Danmark) – 500.000 kroner:
Mountainbike United er et community dedikeret til mountainbikere. Det er et bruger- og oplevelsesdrevet smeltedigel af værktøjer og services – alt sammen pakket ind i én app. Det er først og fremmest et sted hvor rytterne mødes, planlægger, opdager, deler og vokser deres kærlighed til mountainbiking.

De 5 øvrige finalister:

Moki (UK):
Moki har udviklet en fitnesstracker målrettet skoler. Løsningen er dog afhængig af et særligt “Moki Band”, og derfor søgte startuppet funding til at gøre løsningen tilgængelig med Apple, Google, FitBit og Garmin.

Hubbster (Danmark/USA):
Hubbster er en demand service for sport og træning i det offentlige rum. Løsningen gør det nemt og bekvemt at udøve sport hvor som helst og når som helst. Hubbster kombinerer traditionelle spil med en digital platform som gør det nemmere at udøve spor, facilitere sociale interaktion i det offentlige rum og promovere en aktiv livsstil.

GamingBuddy (Danmark):
GamingBuddy forbinder gamere på tværs af onlineplatforme for multiplayerspil. Løsningen matcher spillere baseret på deres niveau og psykografiske profil. På den måde opnår spillerne en bedre oplevlese, kan etablere nye venskaber, få hjøjere win-rates og undgå toxicity.

GamingBuddy.gg: ”2,3 milliarder gamere fortjener deres eget community”

Boblberg (Danmark):
Boblberg er en digital platform som hjælper folk i Danmark med at finde nye sports communities, de kan være en del af. Platformen har i øjeblikket 300.000 medllemmer og samarbejder med 40 kommuner og har 3.000 foreningenrpå platformen.

Mopare (Danmark):
Mopare udvikler Mopare Core, en mobil app funktion som gør det muligt at sammenligne en bevægelse med et bevægelsesmønster i tæt på realtid. Det gør det muligt for brugerne at sammenligne deres egen bevægelser med en digital model og få en score på, hvor præcist de bevæger sig ift. modellen.